Hjertesyge mænd danner mandegrupper

Pressemeddelelse juni 17, 2004 Helse

Panserhjerte hedder Torben Hasagers diagnose, og som andre unge mænd med hjertesygdom har han haft svært ved at leve med sygdommen og angsten. Rådgivningscentret i århus tilbyder hjælp i mandegrupperne Mænd med noget på hjertet.

Torben Hasager fra Skødstrup blev syg i 1999, og det varede et år, før lægerne diagnosticerede den sjældne hjertesygdom constrictio cordis: Panserhjerte kaldes den, fordi hjertemuskulaturen stivner. Efter en stor operation, hvor dele af den stive hjertesæk blev skrællet af, vendte Torben Hasager tilbage til dagligdagen en ny dagligdag med færre kræfter, træthed, vrede og usikkerhed.

- Lægerne kan reparere kroppen, men ikke hovedet, siger han, og der sker noget med psyken, når man gennemgår en stor operation. Man bliver angst, kan ikke rigtig finde ord for usikkerheden og reagerer med vrede. I mit tilfælde gik det ud over min kone. Sammen med andre kunne jeg godt lægge låg på vreden, men ikke når vi var alene. Jeg er dybt taknemmelig for, at hun holdt det ud, og jeg kan se i mandegruppen, at det er der mange ægtefæller, der ikke gør.

Sygdommen ændrer livsperspektiv
- En hjertesygdom er altid voldsom, og for mennesker i den erhvervsaktive alder, som måske tilmed har hjemmeboende børn, kan den vende op og ned på deres verden. Det gælder for såvel kvinder som mænd, men traditionelt har mænd svært ved at dele deres bekymringer med andre, fortæller hjertesygeplejerske Annette Parbo, Rådgivningscentret i Århus.

Efter forespørgsel fra yngre mænd, etablerede centret for 2 år siden den første mandegruppe for mænd mellem 35 og 55 år. Den blev en stor succes, og centret er nu i gang med den femte gruppe.

Hvert år indlægges over 15.000 mænd mellem 35 og 55 år med hjerte- og karsygdomme, og mere end dobbelt så mange mænd som kvinder i den aldersgruppe dør af hjerte- og karsygdomme.

Svært at finde nye værdier
Selv om det er 4 år siden, Torben Hasager blev opereret, deltager han stadig i mandegruppen, hvor han oplever, at andre hjertesyge mænd har stort set samme reaktionsmønster som ham. Desuden sætter gruppen hans egne problemer i perspektiv.

Lidt efter lidt er Torben Hasagers mentale overskud vendt tilbage, og den korte lunte er blevet noget længere.

- Og så kan man så småt begynde at finde nye værdier i livet, siger han. Men processen har været svær. Fx er det vanskeligt at se i øjnene, at jeg ikke kan have et fuldt arbejdsliv. Jeg bliver simpelthen for træt, så et fleksjob på 13-15 timer om ugen har været løsningen for mig. Det er hårdt at skulle ned på så lavt et gear, når man kun er 41 år og far til to drenge på tre og syv. Jeg ville da gerne have haft mit gamle liv tilbage, men jeg er nødt til at acceptere situationen, som den er. Og det kunne have været meget værre. Det kan man se i mandegruppen.

Tre temamøder
Rådgivningscentret bygger mandegrupperne op efter et fast koncept, som omfatter tre møder med temaerne:
-Hvad har hjertesygdommen betydet for dig?
-Reaktioner fra familie, venner, kolleger, arbejdsgivere og andre
-Hvordan ser fremtiden ud?

Udbyttet af at deltage i mandegruppen varierer, men langt de fleste tilkendegiver, at det har hjulpet dem med at komme videre. Det er også forskelligt, hvor godt deltagerne fungerer indbyrdes. Nogle grupper opløses straks efter de tre temamøder, mens andre fortsætter længere. I to grupper er det gået så godt, at de mødes jævnligt sammen med deres ægtefæller.

Mandegrupperne er lidt af en hjertesag for Annette Parbo.

- Mændene føler sig ofte alene med deres problemer, når de udskrives fra hospitalet. Mange får let til gråd, reagerer med voldsom vrede eller lukker sig helt inde. Det hjælper dem som regel at opleve, at andre mænd har det ligesådan.

Billedtekst:
Manden med panserhjertet en sjælden hjertesygdom oplever angsten som det værste ved sygdommen. Torben Hasager fik støtte i en mandegruppe på et af Hjerteforeningens Rådgivningscentre.