Hjertesygdom påvirker psyken
Pressemeddelelse marts 24, 2006 HelseMange mennesker får psykiske mén efter en kritisk livstruende sygdom. Et foredrag arrangeret af Hjerteforeningens lokalkomité Syddjurs giver råd om psykologisk førstehjælp. Foredraget holdes den 5. april på Ryomgård Hotel, Jernbanegade 15, 8550 Ryomgård
Psykolog Rita Fjeldsted, Grenå, fortæller om livet efter kritisk sygdom. Mange får det meget skidt og har svært ved at komme videre. Det er en følge af fx en operation i hjertet, blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Rita Fjeldsted giver gode råd om, hvad vi selv kan gøre, og hvad der kræver professionel hjælp.- Vi håber at se mange til foredraget. De fleste kender en eller flere personer, der er ramt af svær sygdom. For dem kan det være en hjælp at vide, hvordan man skal tackle den svære situation, fortæller Kjeld Rasmussen, formand for Syddjurs Lokalkomité.
Alle er velkomne til foredraget, hvor der også serveres kaffe og kage. Tilmelding er nødvendig hos Kjeld Rasmussen, telefon 86 34 25 66. Prisen for foredraget er 50 kr. , for medlemmer af Hjerteforeningen er prisen 40 kr.
Kontakter
Emner
Helse