PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hjerteforeningen-f%C3%A5r-lokalafdeling-i-gladsaxe-3289

Hjerteforeningen får lokalafdeling i Gladsaxe

Pressemeddelelse oktober 16, 2006 Helse

Næstformand i Hjerteforeningen, dr. med. Peter Clemmensen, Rigshospitalet, fortæller om forkalkning i årer forud for generalforsamling

Den 26. oktober er der stiftende generalforsamling i den nye Gladsaxe Lokalkomité, hvor interesserede kan melde sig til at arbejde for hjerternes sag. På generalforsamlingen vælges bestyrelsen for den nye lokalkomité.

Forud for generalforsamlingen er der mulighed for at møde Hjerteforeningens næstformand, overlæge, dr. med., speciallæge i kardiologi Peter Clemmesen, fra Rigshospitalets kardiologiske afdeling. Han fortæller om åreforkalkningssygdomme og rehabilitering.

Sygeplejerske Malene Ejlertsen fra Hjerteforeningens rådgivningscenter i København fortæller om tilbudene til raske og syge i rådgivningscentrene.

Med den nye Gladsaxe Lokalkomité får Hjerteforeningen endnu en lokal afdeling, der markerer sig lokalt med tilbud om forebyggelse og vejledning for hjerte- og kredsløbssyge patienter.

Generalforsamling og foredrag holdes den 26. oktober kl. 19.00  i Aktivitetscentret i Gladsaxe, Telefonvej 8, Søborg.

Er lysten og interessen for at arbejde frivilligt for hjertesagen der, kan man høre mere om arbejdet i en lokalkomité hos projektleder Steffen Jørgensen, mail: [email protected], telefon: 33 67 00 53.

Mødet er åbent for alle. Der serveres en forfriskning. Tilmelding senest den 24. oktober til Steffen Jørgensen.

Kontakter


Emner


Helse