Herremesse: Drengerøve & Gadgets
Pressemeddelelse august 8, 2005 LivsstilEndelig noget mænd gider komme til...
Drengerøve & GadgetsEn ny messeform skal nu gøre it-produkter og gadgets folkelige og ikke mindst bringe det ud til brugerne i provinsen.
Endelig noget mænd gider komme til
I Køge holdes i 27. & 28. august en messe med titlen: Herremesse: Drengerøve & Gadgets som bliver en blanding af hightech it-produkter, pokerturnering, motorcykeludstilling, bil-lir, virtuel reality og avancerede gadgets med et humoristisk præg. Messen holdes under sloganet ”Endelig noget mænd gider komme til”
Drengerøvsaktiviteter skal lokke manden væk fra nettet
Ved at blande de traditionelle it-produkter så som bærbare computere, fladskærme, mobile harddiske m.m. med nogen rigtige ”Drengerøvsaktiviteter” skal manden nu lokkes væk fra nettet og ind på messen. Pokerturnering, golf, autobuleopretning og motorcykeludstilling er nogen af virkemidlerne.
Mænd shopper ikke”Mænd har aldrig været nemme at lokke ud i butikkerne og det store udbud af velassorterede netbutikker har ikke gjort det nemmere at få mændene til at shoppe. Men nu tror jeg at vi har fået sammensat et arrangement der kan få de fleste mænd op af stolen” siger messesarrangør Karsten Nygaard:
”For på messen vil manden der lige er slået ud af pokerturneringen kunne gå over og kigge på det 9 mm tykke digitalkamera, hvorefter han lige tjekker hvilke motorcykler der er hotte lige nu. Nå han så er stået ned af en - kan han jo passende prøve den seneste ferraribærbare computer på messestanden ved siden af eller kigge på den fede fladskærm som vil gøre den stationære derhjemme en smule mere cool. Det gør han selvfølgelig kun hvis han ikke er blevet ”bidt” af den roboraptor der kravler rundt på gulvet eller bare optaget af et håndledstv eller andre skøre ting på standen for humor gadgets. Inden han forlader messen må han selvfølgelig lige deltage i ”golf-putte” konkurrencen eller ”virtuel reality” banke vennen i Tekken på en playstation, hvis han altså ikke er optaget af indendørs flyvende minihelikoptere. På vej ud af døren kan han hente kæresten i *kvindeparkeringen*”
Netbutikker ud i virkeligheden
Men messens noget anderledes form har også lokket netbutikkerne ud i virkeligheden. På messen vil eksempelvis gadgets.dk pokerudstyr.dk og flynbuy.dk være fysisk til stede med stande. Karsten Nygaard mener at det er kombinationen af det ”drengerøvede” og det gadgetagtige, som gør at udstillerne ser en chance for at møde et nyt publikum i helt anderledes omgivelser samtidig med at de kan se synergien i at være på en Herremesse.
Måske en ”gadget-tour” til foråretMessen er et forsøg og det er med fuldt overlæg at messen afholdes i en mellemstor provinsby som Køge. Hvis messen bliver velbesøgt vil vi forsøge at flytte den rundt til andre mellemstore byer i provinsen i foråret 2006 slutter Karsten Nygaard som håber på at se minimum 2.000 ”drengerøve” på messen i Køge.
Kontakter
Karsten Nygaard
Herremesse.dk✉ postm******************* Vis...
☎ 5665**** Vis...
http://www.herremesse.dk
Emner
Livsstil