PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/her-st%C3%B8tter-levende-hav-fiskeriets-minister-eva-kj%C3%A6r-hansen-24832

Her støtter Levende Hav fiskeriets minister, Eva Kjær Hansen

Pressemeddelelse september 18, 2018 Mkiljø og klima Fiskeri

Svenskerne vil lukke flere vigtige fiskebanker i det østlige Kattegat for fiskeri. Det vil være til meget stor skade netop for det naturskånsomme og klimavenlige fiskeri.

Landsforeningen Levende Hav støtter Eva Kjær Hansen! Grundene i det østlige Kattegat skal ikke fredes for det skånsomme fiskeri med passive redskaber.

Altinget skrev i går, at der i fredags var et dansk-svensk møde mellem svenske og danske embedsmænd. Her diskuterede man et svensk ønske om at frede grundene i det østlige Kattegat (Store Middelgrund, Røde Banke, Morups Banke, Lille Middelgrund og Fladen). Initiativer til den påtænkte fredning kommer fra svenske og internationale grønne lobbyorganisationer. Også danske organisationer presser på.

Levende Hav ønsker, at hele Kattegat gradvist bliver fredet for fiskeri med bundtrawl. Vi ønsker fiskeri med naturskånsomme, passive redskaber, som ikke skader havbundens liv og biodiversitet. Det skal naturligvis ske glidende i en proces, så fiskerne kan tilpasse sig andre fiskeriformer. Men hvis man får held til at gennemføre store totalfredninger af de fiskepladser, hvor de naturskånsomt fiskende fiskere traditionelt har fisket, så ødelægger man mulighederne for, at flere overgår til et sådant naturskånsomt og klimavenligt fiskeri.

Derfor støtter Levende Hav fiskeriets minister, Eva Kjær Hansen i denne sag: ”Hold fast Eva!” siger vi.

Vi foreslår ministeren, at hun indgår det kompromis med svenskerne, at de omtalte grunde fredes for trawlfiskeri, men altså ikke for gran- og krogefiskeri, samt at den vestlige del af det lukkede område vest for Kullen åbnes for fiskeri, men kun med passive redskaber.

Knud Andersen
Landsforeningen Levende Hav
Skipper og projektansvarlig
Hemmedvej 59
8585 Glesborg
+45 20487421
[email protected] / www.levendehav.dk 

Kontakter


Emner


Mkiljø og klima Fiskeri