PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hc-and-et-eventyr-fra-det-virkelige-liv-10709

HC And. Et eventyr fra det virkelige liv

Pressemeddelelse august 5, 2010 Børn og Unge

Sådan leger børn sig nu til viden og tryghed under deres sygdom og behandling

216 1

På H. C. Andersen Børne-hospital i Odense får de mindste patienter mellem tre og syv år hjælp af HC And på Internettet. Iklædt hvide fjer og høj sort hat hjælper den lille and børnene med – i deres eget tempo – at klikke og lege sig frem til at forstå den ofte lidt skræmmende hospitalsverden. På http://hcand.ouh.dk viser animerede tegnefilm, hvad der sker, når børnene for eksempel skal have taget en blodprøve, bedøves, have lagt en arm i gips eller et kateter op. Og hvis de skal have undersøgt lungerne eller priktestes for allergi.

For børn med diabetes
Og lige nu er siderne om HC And blevet udvidet. Denne gang med interaktive sekvenser, der forbereder børn med diabetes type 1 på indlæggelse og behandling. Det er første gang, der direkte for børn er vist og forklaret et diabetesforløb. Lige fra sygdommens opståen over indlæggelsen til de efterfølgende kontrolbesøg på ambulatoriet.

Den lille kylling Niko har fået Diabetes og skal nu vænne sig til en hverdag med daglige målinger af blodsukker og injektioner med insulin. Her følger man Niko hjemme, i skolen og på legepladsen og er med til de særlige udfordringer, han møder. Herunder også indlæggelsen og samtalen med diætisten.     

Fra idé til resultat
Idéen og initiativet til gennemførelsen af projektet, som blev til HC And kan de små patienter takke Mette Sorang Kjær for. Som hospitalspædagog på Odense Universitets-hospital oplevede hun behovet hos de små patienter for en reel og forståelig information.

Og som vinder af Drømmefonden Simplewins’ konkurrence om 50.000 kroner og kreativ assistance fra 10:30 Visuel Kommunikation er det nu blevet muligt for Mette Sorang Kjær at producere et spil for børn med diabetes. Det vil også kunne ses på http://hcand.ouh.dk

At undgå ulykker
Og det fortsætter. Lige nu bliver i samarbejde med flere af landets kommuner distribueret postkort med HC And til børnehaverne. Postkortet er en opfordring til forældre og børn om sammen at besøge hjemmesiden. Denne gang er det Børneulykkesfonden (borneulykkesfonden.dk), der har ydet det økonomiske bidrag. Bag Børneulykkesfonden står forsikringsselskabet Codan og Odense Universitetshospital.

Emner


Børn og Unge