PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/havetraktoren-til-mindre-villahaver-6766

Havetraktoren til mindre villahaver

Pressemeddelelse marts 19, 2009 Hus og Have

Med den hidtil mest kompakte model tilbyder Jonsered en naturlig afløser for den traditionelle plæneklipper

106 1

Hvorfor gå når man kan køre? For køre kan man med Jonsereds nyeste havetraktorer – også selvom plænen omkring parcelhuset hører blandt de mindre. For det er i særlig grad de brugere, man har tænkt på med fire nye
modeller i Jonsereds brede sortiment af havetraktorer. Med dem får man fordelene ved den større maskine kombineret med et mindre og strømlinet format. Og mon ikke det hos mange vil sætte gang i overvejelserne om at skifte ”skubbemodellen” ud med denne langt mere komfortable og effektive løsning? Og er der store børn i familien venter en helt ny situation – nemlig kampen om at være den, der får lov at slå græsset.

Med eller uden opsamler
Fire kompakte modeller udgør denne del af serien. Alle er de nemme og komfortable at køre og klipper tæt omkring buske og træer. Man kan vælge mellem sideudkast eller opsamling af græsset. Til modellerne med sideudkast fås tilbehør til bio-klip.  
Klippehøjden reguleres fra førersædet. Herfra styres også opsamleren, som på de to modeller tømmes med et enkelt greb fra førerpladsen, når et lydsignal fortæller, at beholderen er fyldt. Her kan der også stilles om til bioklip ved hjælp af et ekstra tilbehør i form af en prop, som forhindrer græsset i at ende i opsamleren. Klippebredden er 77 centimeter.

Stærk og effektiv
Alle havetraktorer fra Jonsered er udstyret med den kraftige og driftssikre Briggs & Stratton-motor. De fleste er med tryksmøring og oliefilter og fås desuden med manuel gearkasse eller pedalstyret transmission.
Det kompakte design har ikke forhindret, at ergonomien er i top. For eksempel er det nemt at stige på og af traktoren, ligesom sædet kan indstilles, så kørestillingen passer til føreren. Selv ikke flaskeholderen mangler.
Med brug af det omfattende tilbehør kan havetraktoren bruges året rundt.
Jonsered havetraktor koster fra 9.995 kroner vejl. og fås hos landets mere end hundrede autoriserede Jonsered-forhandlere. Se nærmeste på www.jonsered.dk eller ring på tlf. 45 88 75 80.  


Billedetekster:
De nye traktorer fra Jonsered består af fire modeller, alle kompakte og udstyret til brug i den mindre villahave.

Førerpladsen er bekvem og kan indstilles efter føreren.

Emner


Hus og Have