PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/havens-diva-flytter-indend%C3%B8re-371

Havens diva flytter indendøre

Pressemeddelelse december 22, 2003 Landbrug og Fiskeri

Med store og små blomster spreder clematis fryd og glæde fra den første forårssol til efterårets mørke sænker sig. Nu fås den eftertragtede haveplante til stuebrug - med ekstra lang holdbarhed

Clematis er symbolet på lys og lykke. Når de spinkle stængler sender deres første grønne budbringere mod himlen, ved vi, at vi går mod lysere tider. Foråret er på vej og solens kraft lokker energien frem i både planter og mennesker.
Lige nu, mens vinterregnen pisker mod ruden, og stormen flår i de nøgne trækroner, kan det være svært at genkalde sig det lyserøde blomsterhav fra clematisen på husets solbeskinnede sydmur. Eller de stjerneformede, lilla kreationer, som slyngplanten i havens hyggekrog lystigt og gavmildt begaver øjet med.
Men det er muligt at hente forårsfornemmelserne ind i stuen allerede i de mørke vintermåneder. En ny og hidtil ukendt samling af Clematis fra en af verdens førende forædlere, Poulsen Roser A/S, er udviklet til at sprede det unikke blomsterflor netop indendøre.

The GARLANDTM/EVISIONTM/POULSEN® - collection hedder den nye form for clematis, der brillerer ved at kunne få helt op til 30 blomster per plante. Planterne fås i farver, der matcher ethvert hjem. Fra hvid til blomme og lavendel - og for den mere kræsne i en lys, cremet nuance med et lifligt grønligt skær.
Den indendørs clematis er bundet op på en bøjle, så de mange blomster hver især har plads til at folde sig ud. Og der er god tid til at nyde synet, for planten er udviklet, så holdbarheden er ekstra lang. Mindst seks til otte uger vil den ene blomst afløse den anden, hvis ellers planten bliver plejet efter forskrifterne.

Når blomstringen ebber ud behøver det dog ikke være slut med stuens clematis. Ligesom både potte- og kuvertroser fra Poulsen Roser A/S, kan planten sættes ud i haven, hvor den år efter år vil bringe bud om, at lyset har overtaget mørkets magt. Mange haveejere har tradition for at placere clematis alene eller sammen med andre af sin art. Men klatreroser klæder clematis godt. Både den nye clematis-familie samt roser i enhver afskygning findes hos førende blomsterbutikker og planteskoler.

Poulsen Roser Aps med hovedsæde i Fredensborg har 125 års erfaring i at udvikle nye sorter af roser og clematis. Poulsen Roser A/S har vundet stort set alt, hvad der er at vinde af medaljer for de fine planter og kan desuden kalde sig leverandør til det Kgl. Danske Hof. Hvert sekund døgnet rundt sælges der to Poulsen roser eller clematis et eller andet sted i verden, og planterne produceres i dag i flere end 50 lande. Poulsen Roser A/S drives i dag af stifterens oldebarn, Pernille Olesen og hendes mand, Mogens N. Olesen.

Oplysninger om Poulsen Rosers nye tiltag og firmaet i øvrigt kan findes på www.poulsenroser.dk, hvor der desuden kan rekvireres professionelle fotos af produkterne.

Kontakter


Emner


Landbrug og Fiskeri