Have i højden - skønne grønne rum på taget og altanen
Pressemeddelelse marts 13, 2019 Tagterrasse Taghave Altan Byhave Grøn by Plantekasser HavedesignSelvom man ikke har en stor have, stortrives drømmen om en grønnere hverdag. Grønne frirum kiler sig ind mellem byernes hårde belægninger og indtager husene på nyanlagte altaner og tagterrasser. Men det kan være udfordrende at få havedrømmene til at blomstre på et hustag eller en vindblæst altan. Vi giver dig fagfolkenes bedste råd.
I København og Aarhus er antallet af tagterrasser på få år mere end fordoblet, og alene altanproducenten Altan.dk oplyser, at de sætter over 3.000 nye altaner op om året. Det har skabt et behov for gode løsninger til indretning af små grønne åndehuller i bylandskabet:
“Der er stor efterspørgsel efter grønne uderum i tilknytning til folks boliger, men mange ved ikke, hvad det kræver at realisere forestillingen om en masse grønt”, siger landskabsarkitekt Maja Aarup, som oplever at mange derforgår i stå i drømmene om frodige altaner og taghaver.
“Hovedudfordringen er, at der ikke er kontakt til jord nedenunder, som planterne kan trække vand fra. Derfor er det vigtigt at skabe et miljø, som er robust nok i sig selv til at give planterne de bedste vækstvilkår”, siger Maja Aarup.
Rigeligt med jord
Maja Aarups vigtigste anbefaling er at vælge plantekasser og krukker, som er store nok til at rumme rigelige mængder jord, der kan holde på vandet.Planterne trækker både næring og vand fra jorden, og der skal meget jord til for at holde planterne forsynet og dermed skabe et stabilt og godt vækstmiljø.
Og planterne er et helt centralt element, når en flad terrasse eller altan skal forvandles til et indbydende udeområde. Grønne planter er en både smuk og skærmende måde at opnå et unikt lille fristed, og det er hovedfokus hos højbede firmaetLand Højbede:
“En ting er at planterne trives, men det skal også føles rart og gerne lidt privat at opholde sig mellem dem. Vi får rigtig mange henvendelser fra kunder, som bruger plantekasser til at skærme af for både vind og nysgerrige blikke”, siger Søren Sohl fra Land Højbede.
Tre gode råd fra fagfolkene:
|
Download højtopløseligt billedmateriale
- Download foto 1: Det unikke ved en altan eller tagterrasse er muligheden for et privat grønt rum med udsigt. Tænk over hvor du vil skærme af, og hvor du vil have fuld panorama-effekt. Foto: Maja Aarup.
- Download foto 2: Landskabsarkitekt Maja Aarups vigtigste råd er at bruge plantekasser med rigelig plads til jord og planter. Til taghaven her har hun valgt kraftige Land Modern plantekasser i 60 centimeters bredde. Foto: Maja Aarup.
- Download foto 3: Plantekasser er med til at skabe rum. Brug dem til at dele den store terrasse eller altan op, så der er forskellige rum i uderummet: Et siddeområde med lave møbler, et sted at sole sig og et spiseområde. Foto: Maja Aarup.
- Download foto 4: Sammensæt planter, så der altid er noget kønt at kigge på. Her har Maja Aarup blandet landskabsplanter som fyr, syren og hyld med prydplanter, som blomster i forskellige perioder hen over sæsonen. Foto: Maja Aarup.
Billederne er også vedhæftet i komprimerede udgaver til webbrug.
Teksten, sat op med billeder og faktaboks, er desuden vedhæftet som PDF og Worddokument.
Kontakter
Anne Holst Korsbæk Andersen
Land Højbede ApS✉ [email protected]*********** Vis...
☎ 28907*** Vis...
https://www.landhave.dk/
Emner
Tagterrasse Taghave Altan Byhave Grøn by Plantekasser Havedesign