PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/har-du-styr-p%C3%A5-sikkerheden-til-h-jul-24190

Har du styr på sikkerheden til (h)jul?

Pressemeddelelse december 12, 2017 Serviceeftersyn Vinterdæk Super Dæk Service Kør sikkert hjem til jul

Inden længe drager tusindvis af danskere ud på de glatte vinterveje med kurs mod hjembyen, hvor julen skal holdes i familie og venners lag. Men det er ikke lutter afslapning og glade dage, for de mange kilometer på E45 eller E20 skal tilbagelægges, inden duften af andesteg kan sprede sig. Hos dæk- og autoværkstedskæden Super Dæk Service er man slet ikke i tvivl om, hvordan man skal klargøre bilen for at få en så sikker og tryg køretur som muligt.

Kør sikkert hjem til (H)jul

Super Dæk Service oplever hvert år tusindvis af danskere, der efterspørger tips og tricks til at kunne klare de lange køreture i juledagene, simpelthen fordi vejret ofte udfordrer selv den mest garvede bilist. Og det er derfor utrolig vigtigt, at man får tjekket bilen godt og grundigt for fejl og mangler, så man får styr på sikkerheden til (h)jul.

Tjek dækkene efter i revnerne
Hvis du ikke allerede har skiftet sommerskoene ud med en mere hårdfør vintermodel på din bil, er tiden inde til at finde værktøjet frem. Du skal først og fremmest tjekke, at dækmønstret som minimum overholder de lovmæssige 1,6 mm. FDM, Dækbranchen og andre interesseorganisationer anbefaler dog, at man som minimum har 3 mm dækmønster. Derudover skal du sikre dig, at bilen har det korrekte dæktryk, hvilket du finder i bilens instruktionsbog, på et mærkat i tankdækslet eller på en dørstolpe. Når bilen har det korrekte dæktryk, kan du først og fremmest køre længere på literen, give dækkene en længere levetid og forbedre bremseegenskaberne. Sidst men ikke mindst, kan du gøre klogt i at placere de bedste dæk bagerst på bilen – de dæk som er mindst slidte – for at give bilen de bedste styreegenskaber.

Jesper Sørensen, drift & marketingchef hos Super Dæk Service, har mange års erfaring i dækbranchen og ved om nogen, hvorfor det er vigtigt at vinterdækkene er i god stand:

”Hvis ikke dækkene på bilen overholder de lovmæssige 1,6 mm i dækmønster, eller endda de anbefalede 3 mm, bliver bremselængden betydeligt øget. Og det kan i værste fald føre til uheld i trafikken. Derudover er det mindst lige så vigtigt, at dæktrykket er korrekt, da det giver dækkene en længere levetid og forbedrer bremseegenskaberne. Hvis man er usikker på, om ens vinterdæk kan klare en sæson mere på vejene, bør man altid rådføre sig hos sit lokale dæk- eller autoværksted,” fortæller han.

Et serviceeftersyn kan opspore usete fejl og mangler
Hvis man vil være fuldkommen sikker på, at bilen er (h)juleklar, kan det være en god idé at booke tid til et serviceeftersyn hos sit lokale Super Dæk Service-autoværksted. Et serviceeftersyn går nemlig bilen efter i sømmene, naturligvis også dækkene, og sikrer, at alle komponenter på bilen er toptunet. Et serviceeftersyn kan på mange måder være din bedste sikring mod uheld i trafikken, og Jesper Sørensen fortæller her, hvad et serviceeftersyn kan gøre for din bil:

”Når man får foretaget et serviceeftersyn er det netop hér, at mekanikeren kan opdage, at bremserne kun yder 70 %, at nummerpladelyset er væk, eller at tilstoppede luftfiltre øger benzinforbruget. Mekanikeren kan også afsløre, om dit bilbatteri trænger til fornyelse, hvilket er særligt vigtigt inden en kold og våd vinter. Kulde tapper nemlig energi fra batteriet, og du kan derved få svært ved at starte bilen. Det kan dog virke som en dyr udgift i en allerede dyr måned at få foretaget et serviceeftersyn, men man kan spare flere tusinde kroner ved at få repareret bilen nu, i stedet for at vente på at problemet bliver værre – og dyrere,” fortæller han.

Ej at forglemme, at man kan være sikker på, at bilen er så klar og sikker som mulig til at køre ud på de vinterglatte juleveje - så sker der nemlig ingenting med dig, din familie eller din bil.

Der er dog også nogle ting, man selv kan tjekke for at gøre bilen vinterklar. Særligt sprinklervæske, viskerblade og lys er bilisten bedste ven i de kolde vintermåneder, hvor der ligger meget salt på vejene som bliver kastet op på bilens forrude og forværrer udsynet. Derfor er det vigtigt, at man sørger for, at der er sprinklervæske på bilen – og naturligvis den frostsikre variant –  ordentlige viskerblade samt lys, så man kan orientere sig på bedste vis i trafikken og få et godt udsyn fra førersædet.

Om Super dæk Service
Super Dæk Service er med mere end 60 autoværksteder og dækcentre fordelt over hele landet en af Danmarks største dæk- og autoværkstedskæder og betjener både private, virksomheder, industrien og landbruget. Visionen er at være branchens bedste, og SDS-visionen nås gennem en kultur med fokus på hastighed, købmandskab og kvalitet.

Kontakter


Emner


Serviceeftersyn Vinterdæk Super Dæk Service Kør sikkert hjem til jul