PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/har-din-familie-sunde-knogler-13507
ad

Har din familie sunde knogler?

Pressemeddelelse maj 1, 2012 Helse

550.000 danskere har knogleskørhed. Omkring halvdelen af dem har arvet sygdommen fra deres forældre eller bedsteforældre. Hvis kendskabet til den arvelige faktor var større, ville tusinder kunne udsætte eller undgå den lumske sygdom, der øger risikoen for brud på knoglerne og i mange tilfælde nedsætter livskvaliteten for de mænd og kvinder, der lever med den.

Det starter ofte med et brækket håndled eller et underarmsbrud. Andre oplever voldsomme smerter i ryggen, som måske fortager sig efter et stykke tid. Sammenfald af en ryghvirvel. Måske kommer de voldsomme rygsmerter igen, når endnu en ryghvirvel falder sammen. Smerterne bliver kroniske. Endelig er der lårbensbruddene. Og hoftebruddene.

Knogleskørhed er en skjult sygdom, man mærker ikke, at man har den. Men symptomerne på sygdommen – nemlig knoglebruddene – er til at tage at føle på, kan medføre nedsat arbejds- og bevægeevne og i sidste ende nedsat livskvalitet. Skyldes et brud skøre knogler, er risikoen for flere brud inden for en kort periode mangedoblet, hvis man ikke er i forebyggende behandling.

Sygdommen har tusinder af knoglebrud på samvittigheden hvert eneste år.  Hvert andet brud, der rammer et menneske over 50 år, skyldes knogleskørhed.

Er man opmærksom på risikofaktorerne, er der imidlertid god chance for at undgå dem. Godt halvdelen af alle osteoporotiske brud – dvs. brud som følge af knogleskørhed – kan nemlig undgås med en rettidig indsats.

Hold øje med familien

En af de væsentligste risikofaktorer for at få knogleskørhed er knogleskørhed i familien.

Det har været kendt siden antikkens tid, at der er forskel på styrken af knoglerne mellem folk fra forskellige stammer. I dag ved man, at ca. 50 % af forskellen på knoglemineralindholdet mellem forskellige personer skyldes arvelige faktorer. Tilsvarende ved man, at 30-50 % af risikoen for at få knoglebrud på ryghvirvler, hofte og håndled også kan forklares ved arvelige faktorer.

Derfor er der også af knoglehensyn god grund til at holde øje med sine forældre eller bedsteforældre. Har de haft brud og dermed symptomer på knogleskørhed? Er de faldet sammen og er blevet lidt rundryggede med årene? Har de ligefrem fået stillet diagnosen knogleskørhed? Sidstnævnte er naturligvis et klokkeklart signal om at være ekstra på vagt, men faktum er ifølge Osteoporoseforeningens landsformand Ulla Knappe, at kun knap 100.000 ud af de ifølge WHO og danske specialister 550.000 danskere med knogleskørhed har fået stillet diagnosen og er i medicinsk behandling.

Det betyder, at 450.000 danskere ikke gør noget for at forebygge yderligere knogletab, selvom de har større risiko for at brække knoglerne end andre. Halvdelen af dem har forældre eller bedsteforældre med knogleskørhed.

’Det er utrolig vigtigt, at flere bliver opmærksomme på, om deres forældre eller bedsteforældre viser tegn på knogleskørhed, for en tidlig indsats kan påvirke ens livskvalitet positivt i mange år frem. Ved man, at man har skøre knogler, kan man gøre meget for at bevare eller endog styrke den knoglemasse, man har tilbage med medicin og en knoglevenlig livsstil. Og ved man, at der er knogleskørhed i familien, kan man tage sine forholdsregler, så man måske helt undgår at få sygdommen, udsætter den eller i det mindste får den diagnosticeret på et tidspunkt, hvor knogletabet ikke er så stort. Faktum er nemlig, at ubehandlet knogleskørhed kun bliver værre med årene, fordi knoglemassen fortsætter med at falde. Derfor er kendskabet til risikofaktorerne så vigtig. Så kan man sætte ind i tide’, forklarer Ulla Knappe fra Osteoporoseforeningen, der af samme grund har iværksat en kampagne, der sætter fokus på netop arvelighed. Kampagnen støttes af så fremtrædende personer som fx Ghita Nørby, Lotte Heise, Kåre Norge, Anne Laxholm og Susanne Heering, der alle har deres helt personlige grund til at støtte arbejdet for den danske knoglesundhed.

Kend risikofaktorerne

Ud over arvelighed er begrænset fysisk aktivitet, tobaksrygning, tidlige brud, et stort alkoholforbrug, lav kropsvægt (BMI <19), leddegigt, forhøjet stofskifte, overgangsalder før 45 år, lavt indtag af kalcium og D-vitamin samt tidligere behandling med Prednisolon eller lignende binyrebarkhormon-præparater faktorer, der øger risikoen for at få knogleskørhed.

Hvis man er mand og fyldt 40 år eller kvinde omkring eller efter overgangsalderen og har én eller flere af disse risikofaktorer, bør man tale med sin praktiserende læge om at blive undersøgt for knogleskørhed.

FAKTABOKS

Hvor mange knoglebrud?

Blandt danskere ≥50 år har Sundhedsstyrelsen i perioden 2001-2010 registreret 23.350 rygsammenfald og 95.080 hoftenære brud.  Tallene – især vedr. rygsammenfaldene - er behæftet med usikkerhed, da ikke alle patienter behandles på hospital. Mange rygsammenfald bliver aldrig behandlet, da symptomet ’rygsmerter’ kan have mange årsager, og mange derfor ikke bliver udredt for årsagen til smerterne.

Ifølge et dansk studie er 50% af alle rygsammenfald udiagnosticerede, 40% kommer i medicinsk behandling ved egen læge og blot 10% bliver behandlet på sygehus (Ankjaer-Jensen & Johnell, 1996). De 23.350 rygsammenfald omfatter alene dem, der er behandlet på sygehus, og den faktiske forekomst af rygsammenfald er således snarere omkring 233.500 over den pågældende 10 års-periode.

Med en uændret forebyggelsesindsats på området vil vi se 85% flere brud over de næste 25 år. Det skyldes, at antallet af danskere over 60 år vil stige med 50% i denne periode, selv hvis middellevealderen ikke stiger. Dette vil lægge et massivt pres på de offentlige sundhedsudgifter.

Kontakter


Bente Lomholt Landahl

Professor, overlæge, PhD, dr.med,
Medicinsk Endokrinologisk afd. THG samt Osteoporoseklinikken Aarhus Universitetshospital
bente********************** Vis...
7846**** Vis...

Ulla Knappe

Landsformand
Osteoporoseforeningen, Landsforeningen mod knogleskørhed
ullak********************** Vis...
8613******************** Vis...

Emner


Helse


ad