PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/halv-milliard-til-danske-iv%C3%A6rks%C3%A6ttere-13805

Halv milliard til danske iværksættere

Pressemeddelelse juni 27, 2012 IT

Venture selskabet NorthCap Partners klar med ny fond til investeringer i IT-iværksættere

Thomas Weilby Knudsen

Det danske venture kapital selskab NorthCap Partners har netop afsluttet kapitalrejsning af sin tredje investeringsfond. Fonden er samlet på kr. 525 millioner og over de næste 3½ år, skal der investeres i op mod 20 banebrydende IT-selskaber. NorthCap Partners investerer i virksomheder, hvor NorthCap kan bidrage med kapital og erfaring til internationalisering.

”Der er mange talentfulde management teams i nystartede IT-selskaber, som vi gerne vil arbejde tæt sammen med omkring forretningsudvikling og internationalisering. Konkret ønsker vi at samarbejde med iværksætterne om at sætte fuld fart på kommercialiseringen via internationalisering. Målet er hurtigt at få skabt en profil og position, som muliggør yderligere vækst, hvor vi gerne trækker på vort netværk af udenlandske venture investorer. Hele NorthCap teamet har tung erfaring med internationalisering af teknologiselskaber”, siger Thomas Weilby Knudsen, Partner i NorthCap Partners.

”Som i de tidligere fonde, går vi efter en 10-dobling af omsætningen i de selskaber vi investerer i indenfor 4-5 år. Det er betingelserne, hvis man skal matche de bedste iværksættere globalt. Det lykkes ikke for alle, men  den gennemsnitlige årlige omsætningsvækst på tværs af samtlige NorthCap Partners porteføljeselskaber var fra 2007-2011 på knap 50% årligt, så vi mener at have fundet en model for, hvordan man kan lykkes med den ambition.”

NorthCap Partners har bl.a. modtaget kapital fra European Investment Fund, Vækstfonden, Danica, Dansk Vækstkapital samt en række private investorer. Den første virksomhed som får glæde af den friske kapital, er det nystartede selskab Falcon Social, som udvikler software, der hjælper store virksomheder med at håndtere deres tilstedeværelse på sociale medier som f.eks. Facebook, Twitter, Youtube og lign. ”Falcon Social er allerede i gang med at ansætte de første nye medarbejdere”, afslutter Thomas Weilby Knudsen

”Det er glædeligt at se at vores investeringer bliver kanaliseret ud til nogle af de mest talentfulde iværksættere, som kan skabe vækst, udvikling og arbejdspladser”, udtaler Lars Nørby Johansen, bestyrelsesformand for Dansk Vækstkapital.

Kontakter


Emner


IT