PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/halloween-er-for-alvor-kommet-til-danmark-4359

Halloween er for alvor kommet til Danmark

Pressemeddelelse september 24, 2007 Livsstil

Danskerne har taget Halloween til sig og fejrer ivrigt den amerikanske tradition med de lidt okkulte og gyseragtige undertoner med udskårne græskar og uhyggelig udklædning.

Pumpkin
Eksempel på udskåret græskar

For blot tre år siden var Halloween næsten ukendt i Danmark. Men traditionen er vokset, hvilket bl.a. salget af græskar bekræfter. Alene i 2006 blev der solgt over 300.000 græskar i Danmark - primært til at lave lanterner med udskårne ansigter af mere eller mindre uhyggelig art.


- Danskere elsker højtider og traditioner, og de elsker en god anledning til at mødes. Halloween er perfekt til den danske mentalitet, og derfor har danskerne lynhurtigt taget traditionen til sig, udtaler Steve Siwiec, som er amerikaner og bosiddende i Danmark, og som er eneforhandler af Halloween produkterne Pumpkin Masters i Danmark.


Ordet Halloween stammer fra forkortelsen af All-hallow-even, aftenen før "All Hallows' Day" - Allehelgensdag. Allehelgensaften den 31. oktober er aftenen, hvor genfærd, hekse og mørkets magter er løs.


Allehelgensaften var oprindelig en hedensk højtid blandt kelterne i Irland og Storbritanien. I det 19. århundrede blev traditionen bragt til Nordamerika. I dag fejres Halloween i USA som en form for karneval med okkulte og gyseragtige undertoner. Børn og voksne klæder sig ud i uhyggelige kostumer som spøgelser, monstre, vampyrer, hekse osv. Udenfor udsmykkes med uhyggelige dekorationer og udskårne græskar med lys i, såkaldte "jack-o-lanterns".


Trick-or-treat er en tradition, der har været brugt siden 1950´erne. Udklædte børn går rundt i nabolaget og ringer på dørene, og når der lukkes op, råber de "trick-or-treat". Husets beboere har slik klar og er måske også selv klædt ud og har udsmykket huset.


- Ud fra tendensen vurderer jeg, at danskerne i år vil køber over en halv milion græskar, og vi vil se endnu flere udklædte børn, ligesom mange vil få besøg af børn, der i stil med fastelavn kommer og ringer på og håber på at få noget slik, fortæller Steve Siwiec og fortsætter, for mig har det været det helt rigtige tidspunkt at introducere Pumpkin Masters produkterne i Danmark. Produkterne vil bringe Halloween og græskarudskæring i Danmark til et helt nyt niveau.


- Halloween er langt fra kun for børn, påpeger Steve Siwiec. Det er også den perfekte anledning for voksne til at holde en fest med et tema, der gør, at aftenen vil skille sig ud fra alle andre fester.


De sidste par års markering af Halloween i Danmark har strakt sig fra starten af oktober til langt ind i november. Særligt efterårsferien får mange steder lov til at stå i Halloweens tegn, hvor græskarskæring er den perfekte aktivitet for både børn og voksne.


Om Garden Gate Trading

Garden Gate Trading importerer produkter til Halloween græskarskæring og -fester fra Pumpkin Masters i USA. Firmaet er dansk eneforhandler af Pumpkin Masters produkterne, som indtil videre kun kan købes på hjemmesiden www.pumpkinmasters.dk. På siden tilbydes værktøjer til både voksne og børn, samt masser af inspiration til fejringen af Halloween. Garden Gate Trading blev stiftet i foråret 2007 af den herboende amerikaner Steve Siwiec.


Om Pumpkin Masters

I 1986 begyndte familien Bardeen i USA at producere og sælge Pumpkin Masters græskar-skæresæt, som faderen havde udviklet gennem mere end 40 år. Siden har de løbende udviklet og forbedret de specielle værktøjer og mønstre, som har haft stor indflydelse på, hvordan Halloween fejres i USA. I 2006 blev Pumpkin Masters købt af Signature Brands, som fortsætter og styrker traditionen.

Kontakter


Emner


Livsstil


KCK
Græskar-skæresæt til børn fra Pumpkin Masters
Hent | 0,83 MB | 774 x 531 | .jpg

PCK
Græskar-skæresæt fra Pumpkin Masters
Hent | 0,83 MB | 773 x 531 | .jpg

Pumpkin
Eksempel på udskåret græskar
Hent | 0,1 MB | 1300 x 1300 | .jpg

Zip og hent alle filer