PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/h%C3%A5ndv%C3%A6rkerfradrag-p%C3%A5-falderebet-skatteregler-forvirrer-danske-boligejere-18895

Håndværkerfradrag på falderebet: Skatteregler forvirrer danske boligejere

Pressemeddelelse september 24, 2014 Håndværker Håndværkerfradrag Byggeri Byggebranche

Antallet af danskere, der ønsker at anvende håndværkerfradraget inden det udløber til nytår er mange. Flere af dem er med god grund usikre på, hvilke betingelser, de skal opfylde for at få håndværkerfradrag. Skattereglerne for fradragsordningen er ikke de samme for 2014, som de var for 2013 og det kan bringe nogle boligejere i klemme. 3byggetilbud.dk, som dagligt får henvendelser fra danske boligejere har nu udarbejdet en tjekliste, der skal hjælpe danskerne til at få håndværkerfradrag.

3byg pressport

Succesfuldt fradrag eller ordning uden effekt? Meningerne om håndværkerfradraget er mange. Senest har økonomer meldt ud, at danskerne ikke kan finde ud af håndværkerfradraget. Denne holdning deler 3byggetilbud.dk, som formidler byggeopgaver mellem boligejere og håndværkere.

3 ud af 4 henvendelser er relateret til fradraget

Hos 3byggetilbud.dk kan man i høj grad mærke at håndværkerfradraget synger på sidste vers. Firmaet har i løbet af de sidste måneder haft en markant vækst i modtagne byggeopgaver: ”3 ud af 4 opgaver vi modtager er fra boligejere, der ønsker at gøre brug af håndværkerfradraget, mens de stadig kan. De vil have håndværkeren til at udføre arbejdet inden året er omme, så de kan udnytte den økonomiske gevinst, som fradraget er” fortæller kommunikationschef, Maria Carlsen, hos 3byggetilbud.dk.

Ordningen udløber til nytår og 3byggetilbud.dk forventer en øget interesse frem til fradragets lukning.

Håndværkerfradrag forvirrer

3byggetilbud.dk får dagligt henvendelser fra danskere, der har spørgsmål til fradragsordningen. Det er ikke alt arbejde, som fradraget dækker og reglerne for fradrag kan godt være lidt svære at gennemskue. Derfor får vi mange spørgsmål fra forvirrede boligejere, der vil vide hvilken type arbejde, der kan udløse fradrag, betalingsformer eller hvordan man indberetter hos SKAT” forklarer Maria Carlsen. 

Informationer om håndværkerfradraget er også efterspurgte på 3byggetilbud.dk’s hjemmeside. Her er den mest besøgte side en infografik, der forklarer håndværkerfradraget i detaljer. Alene i år har 3byggetilbud.dk haft 49.046 unikke besøg på sider, der omhandler håndværkerfradraget.

Fradragsregler er ikke de samme i 2013 og 2014

Et eksempel på, hvor man som boligejer kan misforstå betingelserne er forskellen på reglerne for 2013 og 2014. Sidste år godkendte SKAT, at boligejerne blot bestilte og betalte for håndværkeren inden årets udgang for at få håndværkerfradrag. Men i år er reglerne anderledes. Rikke Madsen fra SKAT oplyser: ”Den gældende BoligJobordning er en midlertidig ordning, der ophører med udgangen af 2014. Det er således en betingelse, at arbejdet er udført senest den 31. december 2014. Der kan derfor ikke foretages håndværkerfradrag for arbejde der udføres i 2015.”

I 2013 var der mere end 550.000 danskere, der anvendte håndværkerfradraget. Boligejere, der har anvendt fradraget før kan komme i klemme, hvis de ikke er opmærksomme på de ændrede betingelser for fradraget i 2014.

Tjeklisten til håndværkerfradraget kan hentes her: http://www.3byggetilbud.dk/fradragtjekliste/

Emner


Håndværker Håndværkerfradrag Byggeri Byggebranche