PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/h%C3%B8jeste-microsoft-anerkendelse-til-dansk-softwarehus-med-unik-spidskompetence-2283

Højeste Microsoft anerkendelse til dansk softwarehus med unik spidskompetence

Pressemeddelelse februar 8, 2006 IT

CapaSystems A/S udnævnt til Gold Certified Partner

Gold certified partner
CapaSystems A/S er udnævnt til Gold Certified Partner af Microsoft. At blive Gold Certified Part-ner hos Microsoft er yderst krævende og gives kun til partnere, der stiller de højeste krav til deres løsninger, deres egne medarbejdere samt til de fordele, som kunderne opnår.

CapaSystems er en ledende dansk leverandør af supplerende løsninger til softwaredistribution via Microsofts SMS-løsninger hos mellemstore og større danske virksomheder. CapaSystems har siden marts 2005 været Microsoft ISV-partner (Independent Software Vendor) og dette er også en af grundene til, at CapaSystems nu er blevet Gold Certified Partner.

Morten Juul Nielsen, partneransvarlig for CapaSystems hos Microsoft udtaler: 'CapaSystems ud-nævnelse som Gold Certified Partner er et bevis på deres evne til at kunne levere kompetencer in-denfor Microsofts System Management Server. Derfor er det vigtigt for os at understrege, at grund-laget for udnævnelsen og certificeringen er den vurdering, som kunderne har givet CapaSystems og deres System Management løsninger.”

”Virksomheder, som bl.a. LEGO koncernen, Danish Crown og Grundfos, får dagligt optimale resul-tater ved at bruge CapaSystems løsninger baseret på Microsofts System Management Server over hele verden, når nyt software, sikkerhedsopdateringer og andre vitale programmer skal distribueres til deres afdelinger og medarbejdere” udtaler Stig Birch, der er ansvarlig for CapaSystems Micro-soft forretning og fortsætter: ”Certificeringen som Gold Certified Partner har stor betydning for os. For det første giver det en blåstempling af, at vores løsninger giver Microsofts softwareløsninger endnu mere værdi for vore fælles kunder. For det andet er det et bevis på, at vi er en af markedets stærkeste leverandører indenfor softwaredistribution.”

CapaSystems har siden 1996 udviklet og implementeret løsninger til softwaredistribution og besid-der unikke kompetencer på en lang række områder inden for dette felt. Det bevises af, at en lang række virksomheder har opnået store besparelser, en forøgelse af sikkerheden og effektiviteten med CapaSystems løsninger.



Billedtekst: Morten Juul Nielsen, Microsoft og Stig Birch, CapaSystems.

Yderligere info om udnævnelsen til Gold Partner samt om CapaSystems A/S fås hos Stig Birch, Ca-paSystems på 46 57 40 42, mail [email protected] samt på www.capasystems.com

Kontakter


Emner


IT