PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/h%C3%B8j-p%C3%A5-livet-i-k%C3%B8benhavn-4876

Høj på Livet i København!

Pressemeddelelse februar 7, 2008 Livsstil

Nu kan københavnerne også komme gratis til foredrag og arrangementer om sundhed og personlig udvikling! Sundhedsorganisationen High on Life, som har sit udspring i Århus og Viborg, indtager hovedstaden den 26. februar, når den kendte kostekspert fra Tv3, Lene Hansson præsenterer High on Life og sit foredrag "Du bliver hvad du spiser - og du ved det godt" på Frederiksberg Gymnasium.

Screenshot

High on Life brænder for at fortælle danskerne alt det, de ved om sundhed, forebyggelse, personlig udvikling, livskvalitet, velvære og meget mere på deres sundhedsportal www.highonlife.dk. For blot 29 kr. om måneden bliver du klogere - og får mulighed for at sparer en masse penge! Du får adgang til artikler, opskrifter, produkter og rabatter til en lang række sunde fødevareforhandlere, behandlere og velværetilbud. Medlemmer af High on Life har gratis adgang til en lang række arrangementer og foredrag, som organisationen tilbyder, med top professionelle sundhedsapostle som kosteksperten Lene Hansson, holistisk læge Carsten Vagn-Hansen, coach og sportstjerne Arne Nielson og motionsguruen Chris Mc Donald. Du sparer mellem 150-300 kr. pr. foredrag!


Danmarks nye sundhedsmekka                                                                         
Mads Bo Pedersen, ildsjæl, coach og kostvejleder, stiftede High on Life i foråret 2007. Sammen med en stor stab af professionelle sundhedsentusiaster driver gruppen High on Life med det store ønske, at danskerne kan få adgang til al den viden om sundhed, de har brug for, samlet et sted. Og med så mange fordele, at det slet ikke kan betale sig at lade være! 
"Vi vil gerne gøre det nemmere for mennesker at få inspiration og motivation til leve et sundt liv - og spare penge samtidig. High on Life skal være Danmarks nye sundhedsmekka - fysisk og mentalt!", siger Mads Bo Pedersen, som selv strutter af livsenergi. Forventningerne til fremtiden fejler heller ingen ting. "Vi har store ambitioner med vores koncept og forventer over 5000 medlemmer inden udgangen af 2008. Vi nærmer os allerede målet med hastige skridt. Det langsigtede mål for High on Life lyder på 12.000 medlemmer i 2009.

Laaang række fordele                                                                                           
High on Life er et sundhedsforum, hvor ofte svært tilgængeligt fagstof og sundhedstermer bliver gjort tilgængeligt i et sprog og en form, alle kan forstå. Der er også mulighed for at hverve forskellige helsebringende produkter, som juicemaskiner, økologiske nødder, bøger og cd'er om kost og sundhed plus en masse andet godt for ens velbefindene.
Rabatordningerne i High on Life er også betragtelige! Hos både cykelhandlere, grønthandlere, motionscentre og stort set alle former for behandlere, kan foreningens medlemmer få kontante fordele på op mod 25 procent ud af et medlemskab. For som Mads Bo Pedersen siger: "High on Life er for dem, der vil lidt mere end blot overleve. Når vi samtidig sparer penge, er det muligt for alle at blive "Højere på Livet". Det er ikke kun et fedt konceptnavn; det er samtidig en fed følelse, som beskriver bedre end noget, hvordan vi har det i High on Life. Vi er høje på livet!" 


Ansvar for os selv - og andre    
Samtidig med at medlemmerne af High on Life bliver klogere, sundere og sparer penge, bidrager de også via deres medlemskab til at støtte andre, der har brug for en hjælpende hånd. Organisationen overdrager nemlig 10 procent af det årlige overskud til bl.a. SOS Børnebyerne, Unicef og Børnefonden. High on Life er også optaget af vores klodes sundhed og er firmamedlem af Verdensnaturfonden. Det handler om at turde os selv - og hinanden, mener Mads Bo Pedersen. "Vi bærer alle et ansvar. For os selv - men også for hinanden. Det er en naturlig og spontan følelse, for et ansvarligt, sundt og afbalanceret menneske, at være Høj på Livet. Og det er lige præcis det, vi har brug for i vores materielt sofistikerede samfund. Mennesker, der er fulde af livslyst er Høje på Livet!"


Foredraget "Du bliver hvad du spiser- og du ved det godt"

Lene Hansson som er kendt fra Tv3, indtager scenen på Frederiksberg gymnasium 26. februar 2008, kl. 19-22.00, hvor hun præsenterer sundhedsorganisationen og sit foredrag hvor hun bl.a. fokusere på syre-base kost, madkombination og energimad.


Foredraget, som varer 3 timer er gratis for medlemmer af High on Life.

Du kan blive medlem ved at gå ind på http://www.highonlife.dk/. Læs nærmere om billetter og medlemskab på siden. For ikke-medlemmer er prisen 150 kr.

Der kan købes billetter ved indgangen, men vil du være sikker på en plads, kan du bestille billetter på www.highonlife.dk



Artiklen/pressemeddelelsen må gerne bruges, som den er.

For evt. interview eller flere billeder, er du meget velkommen til at kontakte Direktør Mads Bo Pedersen


Tlf. 20821661

E-mail:  [email protected]

Kontakter


Emner


Livsstil