PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/h%C3%A5rdf%C3%B8re-buskroser-883

Hårdføre buskroser

Pressemeddelelse november 16, 2004 Landbrug og Fiskeri

En særlig form for roser til store arealer kan holde i årevis og modstå sygdomsangreb uden sprøjtning




Hvis man er ejer af et stort bed, for eksempel i en park eller en skråning langs en vej, er der intet til hinder for, at man kan få området til at blomstre af de skønneste roser.

Poulsen Roser A/S, der har 126 års erfaring i forædling af roser, har udviklet en serie kaldet TOWNE & COUNTRY®, som består af buskroser, der særligt egner sig til store, sammenhængende plantninger.

En af fordelene ved TOWNE & COUNTRY®-roserne er, at de er hårdføre og såkaldt markresistente. Det vil sige, at planterne kun berøres i ringe grad, når ugunstige vejrforhold forårsager lette angreb af forskellige rosensygdomme. Når vejret arter sig igen, bekæmper planterne selv sygdommen. Der er altså ikke behov for at sprøjte.

Forudsætningen for at få et rosenbuskads, som holder sig helt op til 25-30 år, er dog, at man giver planterne lov til at etablere sig ordentligt. De første to-tre år skal bedet manuelt holdes rent for ukrudt, hvilket betyder at bedet skal gåes igennem otte-tolv gange i løbet af et år. Cirka en måned inden vækstsæsonen sætter ind, skal planterne skæres cirka en tredjedel ned, og man skal gødske med NPK-gødning 12-5-14, med 8 kg/100 m2. Midt i vækstperioden tilføres helårsgødning NPK 23-3-7, med 1 kg/100m2.

Hvis man ønsker en beplantning med naturpræg, skal væksten herefter skæres kraftigt ned med cirka to tredjedele hvert 3.-5.år. Det skal ske et par måneder inden, vækstsæsonen begynder. Samtidig gødskes der med NPK 12-5-14, med 8 kg/100 m2.

Overholder rosenejeren beskæring og vedligeholdesgødskning, bliver det ikke nødvendigt at bekæmpe sygdomme og skadedyr. Men det er vigtigt at holde øje med jordens pH-værdi. Den skal ligge på 6-7. Ved for høj pH-værdi bliver roserne lettere angrebet af meldug.


Poulsen Roser A/S, der har hovedsæde i Fredensborg, er leverandør til det Kgl. Danske Hof. Firmaet har modtaget et utal af medaljer for sine roser og clematis.
Hvert sekund døgnet rundt sælges der to Poulsen-roser eller clematis et eller andet sted i verden. Planterne produceres i dag i flere end 50 lande.
Poulsen Roser A/S drives af stifterens oldebarn Pernille Olesen og hendes mand, Mogens N. Olesen. Læs mere på hjemmesiden www.poulsenroser.dk


Billedtekst:
TOWNE & COUNTRY®-roserne er ikke alene skønne at se på og hårdføre, de tiltrækker også i særlig grad sommerfugle og bier, idet de har et højt indhold af nektar og honning.

Kontakter


Emner


Landbrug og Fiskeri