PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/h%C3%A5rd-vinter-kan-give-kaos-p%C3%A5-vejene-21732

Hård vinter kan give kaos på vejene

Pressemeddelelse oktober 2, 2015 Motor & Transport Bildæk

Kombination af hård vinter og nedslidte dæk i Europa kan føre til mangel på vinterdæk

Vinterdaek

De seneste års milde vintre har fået salget af vinderdæk til at falde, da forbrugerne har været mindre opmærksomme på at udskifte deres vinterdæk. Det lavere salg har ført til, at producenterne producerer færre vinterdæk, og udbuddet dermed er blevet mindre. 

Flere ting peger dog på, der kan komme større efterspørgsel i den kommende vintersæson, og det kan føre til mangel på vinterdæk. 

I Tyskland viser statistikker fra flere brancheorganisationer inden for handel med dæk, at dækkene i Europa gennemsnitligt er mere slidte end tidligere – og det betyder, at der kan være større behov for, at folk skifter til vinterdæk. 

- Kører man med nedslidte dæk, vil det betyde dårligere vejgreb for bilen. Er de meget nedslidte, kan dækkene også være decideret ulovlige, forklarer Tobias Raaby Poulsen fra BilligAlu.dk. 

Det er dog ikke kun de nedslidte dæk, der får advarselslamperne til at blinke. Vi befinder os nemlig samtidig i en ”El Ninõ” periode. Fænomenet ”El Ninõ” kan betyde hårde vintre i Nordeuropa. Senest vi havde en sådan periode var i 2009-2011, som mange husker for de hårde vintre i hele Danmark og ikke mindst Bornholm. 

Den potentielle hårde vinter kan få store konsekvenser for bilejere, der vil have nye vinterdæk.


Der kan opstå akut mangel på vinterdæk

- Det er ikke urealistisk, at en hård vinter vil kunne vælte markedet. Det er absolut muligt, at efterspørgslen på vinterdæk vil være så høj, at udbuddet ikke kan følge med. Dermed vil det med andre ord kunne blive svært at få nye vinterdæk til sin bil, siger Tobias Raaby Poulsen fra BilligAlu.dk. 

Kører man med nedslidte vinterdæk eller på sommerdæk, vil bilen ikke have ordentligt vejgreb, når vintervejret rammer. Derfor er det en god idé i god tid at undersøge, om vinterdækkene er klar til den kommende vintersæson. BilligAlu.dk anbefaler at man skifter sine vinterdæk, når der er mindre end 3 mm mønster. 

Kilder: ”Bundesverband Reifenhandel und Vulkaniseur-Handwerk e.V.” – ”www.gummibereifung.de”

DMI – www.dmi.dk

Emner


Motor & Transport Bildæk




Zip og hent alle filer