PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/h%C3%A5ndv%C3%A6rkerne-jubler-over-aflyst-betalingsring-13097

Håndværkerne jubler over aflyst betalingsring

Pressemeddelelse februar 22, 2012 Erhverv

Regeringens beslutning om at aflyse den omdiskuterede betalingring vækker stor jubel i håndværkerbranchen. Mange firmaer undgår en ekstraregning på op mod 200.000 kroner, og boligejerne slipper for stigende håndværkerudgifter i Københavnsområdet. Samtidig kan der nu komme fart på byggebranchens spæde opsving.

Abgruppen pressport

De mange håndværkerfirmaer i København og omegn kan ånde lettet op, efter at regeringen har givet betalingsringen et endeligt dødsstød. Dermed slipper tusinde af håndværkerfirmaer i hovedstadsområdet for at skulle betale op mod 200.000 kroner om året for at køre ud og ind af betalingsringen.

Hos AB Gruppen A/S, der formidler håndværkeropgaver i hele Danmark, samarbejder man med mere end 1.000 håndværkerfirmaer i hele Danmark, hvoraf mange af dem ligger i København og omegn. Og hos AB Gruppens leverandører er der stor tilfredshed med, at betalingsringen er droppet.

Undgår højere håndværkerpriser
”Vores leverandører jubler over betalingsringens død. Det her betyder, at de københavnske håndværkerfirmaer slipper for at skrue priserne op. Det var de blevet nødt til, hvis betalingsringen var kommet, for at kunne dække de ekstraomkostninger, som betalingsringen ville medføre. Vi oplever en stor tilfredshed fra vores leverandører over regeringens beslutning, og samtidig betyder det her, at bygge- og håndværkerbranchens spæde opsving kan fortsætte uden at blive bremset af ekstraudgifter pga. betalingsringen,” siger kommunikationschef hos AB Gruppen A/S Michael Müller.

De københavnske håndværkerfirmaer ville blive hårdt ramt, hvis betalingsringen var kommet. Firmaerne kører dagligt ind og ud af København, op til flere gange om dagen, hvilket ville medføre en ekstraregning, der i sidste ende ville have hos bygherrerne.

Undgår regning på 200.000 kroner om året
AB Gruppen A/S har foretaget beregninger på, hvad betalingsringen ville koste firmaets leverandører i København. Tallene taler deres tydelige sprog. Mange firmaer ville få en årlig ekstraregning på mellem 100.000 og 200.000 kroner. Hos bygge- og anlægsfirmaet Fjordens Haveanlæg & Service i København ville regningen have lydt på 200.000 kroner om året. Det slipper firmaet nu for.

Slipper for at fyre medarbejdere
”Det her betyder rigtig meget for vores virksomhed. Vi undgår at skulle afskedige medarbejdere og eventuelt dreje nøglen om. Vi sparer penge, og kan nu gå efter nye kunder i København og satse endnu mere på dem, fordi ringen ikke kommer. Samtidig kan vi fastholde vores markedsandel, så vi er rigtig tilfredse med beslutningen,” siger Heine Gustafson fra Fjordens Haveanlæg & Service.

AB Gruppen A/S driver Danmarks førende udbudsportal 3byggetilbud.dk, der formidler danskernes bygge- og håndværkeropgaver til firmaets landsdækkende netværk af leverandører. Derudover driver AB Gruppen A/S boligsiderne Andelsportal.dk, Ejerportal.dk og Energihjem.dk, der henvender sig til landets boligejere.

Emner


Erhverv