PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/h%C3%A5ndboldpiger-g%C3%A5r-efter-vm-guldet-5077

Håndboldpiger går efter VM-guldet

Pressemeddelelse marts 18, 2008 Børn og Unge

De har trænet, kæmpet og svedt. Nu skal pigerne fra Idrætsskolerne i Ikast snart stå deres ultimative prøve til VM i skolehåndbold, hvor de går målrettet efter guldet. Og noget tyder på, at VM-drømmen kan blive til virkelighed. Holdet er nemlig spækket med dygtige håndboldspillere, der kender hinanden både spillemæssigt og personligt fra hverdagen på efterskolen i Ikast.

Billede 025
Jublen ville ingen ende tage, da pigerne fra Idrætsskolerne i Ikast vandt en overbevisende sejr over EUC Midt fra Viborg til finalestævnet i ISF-CUP i december.

De imponerede alle, da de vandt en overbevisende sejr over EUC Midt fra Viborg til finalen i ISF-CUP i december. Nu skal de forsvare nationens ære til VM i Skolehåndbold i Ikast, der starter den 29. marts. Og forventningerne til pigerne fra Ikast er store:

- I Dansk Skoleidræt har vi arbejdet i halvandet år på at få dette kæmpe arrangement stablet på benene, og prikken over i'et vil selvfølgelig være en dansk guldmedalje. Generelt er der et stort potentiale i dansk ungdomshåndbold, som vi også så til ISF-finalestævnet i december. Her spillede pigerne fra Ikast en fremragende finalekamp, og spiller de op til det niveau igen, forventer jeg, at de kan nå helt til tops, siger Steen Hjorth, der er generalsekretær i Dansk Skoleidræt og tidligere udviklingschef i Dansk Håndbold Forbund.

Går efter guldet
På efterskolen i Ikast er forventningerne også store, og både spillere og træner ligger ikke skjul på, at de går efter guldet.

- Vi har ramt en årgang med rigtig mange dygtige håndboldspillere, der både udenfor og inde på banen forstår at samarbejde. Pigerne bor jo sammen på efterskolen, så de kender hinanden på godt og på ondt, og det tror jeg er en stor fordel. Alle er opsatte på, at gå ind i turneringen med hovedet højt og forsøge at udfordre alle vores modstandere. Hjemmebanefordelen spiller selvfølgelig også ind, og vi håber, at vi er i stand til at trække mange mennesker i hallen og gøre os fortjent til deres støtte. Så selvfølgelig går vi efter guldet, fastslår træner Leif Johnsen, Idrætsskolerne i Ikast.


Også hos spillerne lever VM-drømmen i bedste velgående. Men det har også krævet hårdt arbejde at nå dertil. De første uger efter finalestævnet mærkede pigerne sejrens sødme og havde svært ved at falde ned igen. Nu er de gået tilbage til træningslokalerne og arbejder hårdt og seriøst frem mod verdensmesterskaberne.

- Vores forventninger til VM er, at vi klarer os godt, og vi håber, at vi kommer til at spille med, hvor det er rigtig sjovt. Vi ved, at der kommer mange gode hold fra de andre nationer, men vi mener bestemt også selv, at vi har holdet til at nå til tops, siger pigerne fra Idrætsskolerne i Ikast.


Oplevelser for livet
For VM-deltagerne handler det dog ikke kun om udsigten til en VM-medalje, det handler også om at få en oplevelse for livet:

- På skolen ser vi alle meget frem til VM-turneringen. Vi har en enkelt på ungdomslandsholdet, men for de fleste er det måske den eneste gang i livet, de får mulighed for at repræsentere Danmark til en turnering af denne størrelse, siger en forventningsfuld Leif Johnsen.


Fakta om VM i Skolehåndbold:

  • Deltagerne er skoleelever fra 15-17 år, som er vindere af nationale kvalifikationsturneringer
  • Deltagere fra 25 forskellige lande er tilmeldt turneringen
  • De danske drenge er repræsenteret ved Idrætsskolerne i Oure
  • Danmarks piger deltog første gang i 1976 og drengene i 1978. De danske piger har vundet VM tre gange. Drengene én gang.
  • Det er tredje gang Danmark er vært. Første gang var i Vingsted i 1980. Anden gang i Haderslev i 1992.
  • Prins Joachim er protektor for VM i Skolehåndbold

Yderligere information:
Læs mere om VM i Skolehåndbold og de danske deltagere på http://www.isf-hanball.com/
Rikke Lindskov Simonsen, projektleder for VM, Dansk Skoleidræt, tlf. 6331 0064/6171 5069
Steen Hjorth, generalsekretær, Dansk Skoleidræt, , tlf. 2143 0726
Christina Hoffmann, kommunikationschef, Dansk Skoleidræt, tlf. 6331 0067/2333 9022
Leif Johnsen, Idrætsskolerne i Ikast, tlf. 2166 7843

Foto: Dansk Skoleidræt/Tom Laursen
Billedtekst: Jublen ville ingen ende tage, da pigerne fra Idrætsskolerne i Ikast vandt en overbevisende sejr over EUC Midt fra Viborg til finalestævnet i ISF-CUP i december.

Emner


Børn og Unge


Billede 025
Jublen ville ingen ende tage, da pigerne fra Idrætsskolerne i Ikast vandt en overbevisende sejr over EUC Midt fra Viborg til finalestævnet i ISF-CUP i december.
Hent | 2,61 MB | 2239 x 1493 | .jpg

Zip og hent alle filer