PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/gulvet-bestemmer-kontorets-st%C3%B8rrelse-83

Gulvet bestemmer kontorets størrelse

Pressemeddelelse marts 3, 2003 Erhverv

Ørestadens Gulventreprise indbyggede lydkonstruktioner

i kompliceret underlag.

Rygter om godt udført håndværksarbejde spreder sig sædvanligvis hurtigt - ikke mindst via mund til øre. Det var også sådanne beretninger, der førte til, at Ørestadens Gulventreprise (i det følgende betegnet ØG) blev opfordret til at deltage i licitationen, da FIH A/S (Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk (A/S) i 2001-02 opførte sit nye hovedkvarter på Langelinie Alle i København.

Firmaet vandt gulventreprisen, selv om det havde afgivet det dyreste tilbud, fordi dets ry for både anlæg og vedligeholdelse var løbet i forvejen. Derfor lagde ØG fra ultimo august 2001 til primo marts 2002 i alt 8300 kvadratmeter gulv af 14 millimeter egetræ-lamel på et kompliceret underlag og var endda færdig til tiden, skønt arbejdet først kunne indledes efter syv ugers forsinkelse.

Nydeligt gulv

-Anbefalingen af os kom fra den store entreprenørkoncern NCC (Nordic Construction Company), allerede mens vi lagde gulv i dens nye domicil, fortæller ØGs indehaver Jan Jensen. Opgaven bestod i at lægge 8300 kvadratmeter strøkonstruktion på råbeton, montere 22 millimeter spånplader oven på og bagefter pålægge 14 millimeter olieret lamelparket foruden ca. fire kilometer fodlister. Reelt har vi altså i anlægsfasen lagt to gulve a 8300 kvadratmeter. En sådan opbygning i det omfang og af topkvalitet ifølge alle de strengeste lovkrav er den bedste og tillige dyreste fremgangsmåde for trægulve.

-Bygherren havde desuden ønsket, at der i strøkonstruktionen for hver 3,6 meter indgik et tværgående gulvbrædt med specielle indbyggede lydkonstruktioner for at sætte FIH i stand til hurtigt at skifte fra store til mindre kontorer eller omvendt efter behov, tilføjer Jan Jensen.

-Ved indflytningen var vi ovenud tilfredse med et nydeligt gulv, der opfyldte alle vore forventninger, erklærer direktør Preben Nielsen fra FIH Realkredit A/S. Vi har endnu ikke udnyttet vore muligheder for fleksible kontorer, men ifølge erfaringer fra vort forrige domicil, hvor vi jævnligt flyttede vægge, forventer jeg at skulle gøre brug af dem i løbet af 2004 på grund af vækst i nogle afdelinger eller måske oprettelse af en ny afdeling eller flere.

Med til at nære Preben Nielsens tilfredshed er, at ØG endnu en gang levede op til sit motto Altid færdig til aftalt tid″, selv om gulventreprisen blev igangsat med syv ugers forsinkelse. Dette kunne kun lade sig gøre med en utraditionel arbejdsgang, idet ØG samarbejder med tre-fire tømrerfirmaer. Disse stiller hver fem-seks mand til rådighed, således at man med skiftehold kan holde produktionen i gang også hen over weekend´er og på andre fridage. Med denne rotationsordning kan firmaet reducere anlægsperioden med 30-40 procent.

Vedligeholdelse væsentlig

Men efter anlæg kommer vedligeholdelse, der omfatter meget mere end de automatiske eftersyn efter eet år og ved garantiperiodens udløb efter fem år. ØG lægger overordentligt stor vægt på afrensning og oliebehandling så ofte som nødvendigt, for at et gulv til stadighed kan fremstå smukt, blankt og skinnende som nyt. Derfor var Jan Jensen da også fremme med en plan allerede under anlægsfasen.

-Vi valgte hans virksomhed, fordi den havde lagt gulvet, beretter direktør Preben Nielsen. Der blev indgået aftale om kvartalsvis vedligeholdelse det første år frem til juni 2003 for at mætte lamelparkettet, og vi er netop nu i gang med den tredje olie- og topbehandling, der hidtil er udført med en tilfredsstillende kvalitet.

Vedligeholdelse stiller store krav med fleksibilitet og planlægning som nøgleord, fordi opgaven hovedsageligt skal løses uden for normal arbejdstid og helst i weekend´er og højtider for at give olien tid til at trænge ind i træet også under borde og stole, inden personalet igen møder på arbejde. Derfor har gulvlæggere typisk højsæson omkring jul og nytår, påske og pinse samt lørdage-søndage og i nattetimerne.

På halv kraft

-Efter det første år kan vi formentligt nøjes med halvårlige vedligeholdelser af det smukke gulv, når nogle mindre skader er blevet udbedret såsom for brede fuger, hvor lamellerne er trukket lidt fra hinanden, mener Preben Nielsen.

Han vil ikke tage stilling til spørgsmålet om en fortsættelse aaf samarbejdet før eet års-eftersynet, men han vil ikke udelukke det og nævner, at eneste ændring af den nuværende aftale i givet fald nok bliver antallet af årlige vedligeholdelser.

På sin side venter Jan Jensen at fortsætte med en to-årig vedligeholdelsesplan med halvårlige intervaller, hvis kemien passer″ mellem parterne.



Tre grunde til en succes

Der er tre hovedgrunde til, at Ørestadens Gulventreprise har fået succes, mener indehaveren Jan Jensen:

1. Vi har bevist, at vi kan magte opgaver på selv mange tusinde kvadratmeter ifølge ønskede specifikationer.

2. Vor rotationsordning med skiftehold sætter os i stand til at overholde mottoet Altid færdig til aftalt tid″ uanset andres forsinkelser.

3. Vi kæder anlæg og vedligeholdelse sammen som ligeværdige faktorer og påtager os renovering, mens andre har fri.


Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Ørestadens Gulventreprise, att. Jan Jensen, tlf 36 46 81 18, mobil 28 18 32 90 eller e-mail: [email protected]

Kontakter


Emner


Erhverv