PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/gulpladebiler-har-bevisbyrden-overfor-skat-5769

Gulpladebiler har bevisbyrden overfor SKAT

Pressemeddelelse august 25, 2008 Motor

SKATs ’lempelse’ af reglerne for biler på gule plader har åbnet op for nogle nye muligheder for privatkørsel i gulpladebilen. Der er dog strenge krav og restriktioner til denne privatkørsel, men trods dette, ligger der intet krav om at skulle føre kørebog. Til gengæld ligger bevisbyrden hos virksomheden hvis SKAT fører kontrol.

Autolog 1.1

I april 2008 opstillede SKAT nogle nye lempede regler for biler på gule plader, grundet den store debat omkring grænsen for erhvervskørsel og privatkørsel i en gulpladebil. SKAT har derfor valgt at tillade en række af de debatterede områder, i et begrænset omfang. De nye regler er dog på ingen måde nemmere at forstå og det er de færreste virksomheder der ved at de har bevisbyrden.

 De nye regler
De nye regler gælder kun for biler under 3 ton og er delt ind i specialindrettede og almindelige varebiler.  De specialindrettede varebiler må nu køre ubegrænset mellem hjemmet og arbejdspladsen, og det er tilladt at have svinkeærinder på denne rute på op til 1000 km om året, til private gøremål.

For almindelige varebiler er det kun tilladt at køre mellem hjemmet og arbejdspladsen 25 gange om året, og kun i forbindelse med et erhvervsgøremål dagen derpå.

SKATs opfølgning på reglerne
Fortsætter SKAT sine famøse razziaer på ulovlig kørsel i gulpladebiler, kræver de nye regler at man kan dokumentere sin kørsel. Bliver man taget i at køre et svinkeærinde mellem hjemmet og arbejdspladsen i en specialindrettet bil, skal man kunne dokumentere hvor meget man hidtil har kørt af svinkeærinder, dvs. at man ikke har oversteget de 1000 km om året. Kører man mellem hjemmet og arbejdspladsen i en almindelig varebil, skal man ligeledes kunne dokumentere at man endnu ikke overstiger de 25 gange om året dette er tilladt.

SKAT har dog fjernet kravet om at skulle føre kørebog med ligningsloven i 2002, men er det værd at tage chancen og køre rundt uden dokumentationen er på plads, når man risikerer de helt store skattesmæk? Ifølge retspraksis ligger bevisbyrden nemlig hos firmaet, så bliver man stoppet af SKAT skal man kunne bevise at man ikke har oversteget de opstillede restriktioner for privatkørsel i biler på gule plader. I tilfælde af en formodet overstigning vil firmaet blive påkrævet at betale momsen af bilen, og medarbejderen betale skat af fri bil. Derfor er beviset helt afgørende for SKATs tilgang til sagen.

GPS Teknologien kommer til hjælp
Med de mange nye tiltag som sker indenfor udviklingen af GPS systemer, er det imidlertid muligt at sikre sig en hurtig og korrekt dokumentation overfor SKAT. Anskaffer man f.eks. en automatisk kørebog fra Autolog, kan denne holde styr på regnskabet. Så kan man også føle sig sikker, uanset SKATs udmeldinger, for Autolog bliver konstant opdateret med alle de nyeste ændringer og tiltag fra SKAT, så systemet altid lever 100% op til reglerne.

"Det er vanskeligt at sandsynliggøre omfanget af den private kørsel i en varebil på gule plader, hvis man ikke har et kilometerregnskab eller andet at støtte sig til," udtaler Bent Zimmermann fra Skat & Råd ApS.

Kontakter


Emner


Motor