PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/guldregn-over-sparekassens-sj%C3%A6llands-kunder-og-garanter-4361

Guldregn over Sparekassens Sjællands kunder og garanter

Pressemeddelelse september 24, 2007 Økonomi

- og det vælter ind med kunder i Sparekassen Sjælland; døren er nemlig stadig åben.

Svlap1

- Som garantsparekasse er vore VIP-garanter særdeles vigtige kunder for os. Derfor tilbyder vi nu denne kundegruppe et gratis MasterCard Gold, udtaler Sparekassen Sjællands underdirektør Lars Petersson. Det er en kundegruppe, vi ønsker at gøre særlig meget for som tak for den tillid, de viser sparekassen ved at være VIP-garanter. For at blive VIP-garant kræver det blot, at man indskyder 50.000 kr. i ansvarlig garantkapital, forklarer Lars Petersson. Det svarer stort set til at blive aktionær i andre banker. Hos os er indskuddet blot værdifast og ikke afhængig af kursudsving.

Kortet er et særdeles godt kort til udlandet, da det giver rabat på billeje og har mange forsikringer tilknyttet, f.eks. fly- og bagageforsinkelse, rejseafbestilling, rejseulykkesforsikring, ansvarsforsikring ved person- og tingskade m.m. Her er det værd at bemærke, at rejsen ikke behøver at være købt med kortet for at forsikringerne gælder.

Udover det meget attraktive guldkort opnår sparekassens garanter en lang række andre fordele i form af gebyrfrihed på Netbank, Visa/Dankort og på en hel række andre områder.

- Konkurrencen blandt pengeinstitutterne er i 2007 øget markant, hvilket har været en ensidig fordel for os, udtaler Lars Petersson. Vi har alene i 1. halvår af 2007 fået 7.000 nye kunder, hvilket svarer til en tilgang på 10%. Det er altså rigtig meget og et klart udtryk for en øget mobilitet blandt befolkningen i valg af pengeinstitut. Selvom Sparekassen Sjælland er landets 17. største pengeinstitut, er vi ikke større end der fortsat er plads til den helt personlige betjening. Det er her, vi gør en mærkbar forskel som et mere nærværende pengeinstitut. Der er megen fokus på, at kan man klare det hele selv og via netbanken, så kan man opnå masser af fordele. Det kan man også i sparekassen, men det koster ikke ekstra at bruge vor kassefunktion. Hos os er døren fortsat åben for kunderne, slutter Lars Petersson.

Kontakter


Lars Petersson

Ordførende direktør
Sparekassen Sjælland
lap@s****** Vis...
59481*** Vis...

Emner


Økonomi