PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/guld-til-grill-1499

Guld til Grill

Pressemeddelelse juli 4, 2005 Hus og Have

EVA SOLO´s innovative havegrill i rustfrit stål høster anerkendelse i USA

Pris for smuk og funktionel løsning
Ikke alle havegrills er lige kønne at se på, men EVA SOLO lancerede sidste år et smukt eksemplar af slagsen. Så smuk og funktionel, at den nu har vundet en attraktiv guldmedalje som eksklusivt og innovativt ”consumer product” i grillens eget hjemland, USA. Prisen uddeles af sammenslutningen af industrielle designere, IDSA, i samarbejde med magasinet BusinessWeek. Samme prestigefyldte guldmedalje er tidligere blevet modtaget af store firmaer som Microsoft og Apple, men nu er danske Eva Denmark altså også med i de tunge drenges selskab !

Grillen har tillige vundet førstepræmien på den nyligt afholdte New York Gift Fair og det amerikanske ugemagasin ”Time”, har komplimenteret grillen for sit enkle ydre.

Ikke helt som de andreMen EVA SOLO grillen er heller ikke helt almindelig. Med sit eksklusive, rustfri og lette ydre tager den sig bedre ud end de fleste andre på markedet. Materialet er nøje gennemtænkt og ruster ikke, selvom grillen står ude eller får ridser i overfladen og så er den multifunktionel, forstået på den måde, at den kan bruges som et lille afsætningsbord, når den ikke er i brug, idet der hører et fladt låg til. Låget kan også lægges ovenpå et lille stativ, der kan købes som tilbehør til grillen og på den måde bruges som afsætningsbord under selve grill-tilberedningen. Efter madlavningen kan grillen fyldes op med brænde og fungere som udendørs pejs, så gæsterne glemmer alt om at duggen allerede er faldet !

Design: Claus Jensen og Henrik Holbæk

Vejl. Pris:
Grill kr. 2495,00

EVA DENMARK A/S
EVA DENMARK A/S er et 100% danskejet design- og handelsfirma. Vi udvikler, producerer og markedsfører en lang række kvalitetsprodukter til bolig og køkken, herunder de kendte varemærker; EVA-TRIO, EVA og EVA SOLO.

Informationer:
Yderligere oplysninger om produkter, firmaet eller designerne fås hos EVA DENMARK A/S, Jacob Mohr Hansen, tlf. 36732060, E-mail: [email protected].

Fotos:
Billeder kan downloades på www.evadenmark.com.

Kontakter


Emner


Hus og Have