PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/grillen-bliver-en-del-af-havebordet-1092

Grillen bliver en del af havebordet

Pressemeddelelse februar 15, 2005 Helse

Endelig en grill, der også giver "grill-mesteren" mulighed for at hygge sig ved bordet sammen med gæsterne.

Grill jpg
Der mangler altid én ved bordet, når der øvrige selskab hygger sig med grillmad i haven eller på stranden nemlig ham, der sørger for grillen. Under hele forløbet står han placeret nogle meter væk fra spisebordet og sørger for en konstant levering af pølser, flutes, koteletter og hvad menuen nu ellers består af.

Det er da hyggeligt med en ”grill-mester”, men var det ikke bedre, hvis han også kunne deltage i
spisningen på lige fod med de øvrige gæster? Jamen, én skal jo passe grillen. Næ, ikke nødvendig-vis, for hvis grillen nu blev flyttet hen på selve spisebordet, kunne alle gæsterne selv passe deres egen mad.

Det er lige præcis det, der er idéen bag Colorado-grillen, som det danske Heering Trading
netop har hjemtaget fra grill-festernes hjemland Amerika. Den er udført i gedigent  støbejern,
vejer 13 kilo og har et solidt klassisk design.

Sæt grillen midt på bordet
Colorado-grillen sættes midt på bordet, og så kan hver gæst selv sørge for sin egen tilberedning. Så nu er der ingen, der længere har ”aben” med at skulle tilberede maden til de andre. Alle er med fra starten og det giver hygge og stemning under hele spisningen.

Det er folkene bag Restaurant Pakhusgaarden i Lundeborg  på Sydfyn Michaela & Michael Heering, der sidste år fik idéen til Colorado-grillen. Hele sommeren afprøvede de grillen i deres udendørs-restaurant, hvor hvert bord fik sin egen grill og så skulle gæsterne selv sørge for tilberedningen. Frem for passivt at sidde og vente på maden, blev gæsterne nu aktiveret på en sjov måde. På baggrund af de mange positive tilbagemeldinger fra gæsterne, besluttede restauratørerne, at også andre restauranter samt privatfolk skulle have muligheden for at erhverve en anderledes grill.

Så i den kommende sommer skal man bare kigge over hækken og se, om naboen stadig står og knokler alene med maden, mens hans gæster sidder og hygger sig med hinanden eller om han er med i fællesskabet henne ved bordet. Så ved man, om han har erhvervet en Colorado-grill eller ej.

Billedtekst: Nu behøver du ikke længere stå alene og knokle med grillen, mens de andre hygger sig.

Yderligere informationer om Colorado-grillen, som koster 985,-, fås hos Heering Trading på telefon 62252548 eller på www.coloradogrill.dk, her kan du også finde nærmeste forhandler eller restaurant.

Kontakter


Emner


Helse