PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/green-day-til-skive-festival-8799

Green Day til Skive Festival

Pressemeddelelse januar 22, 2010 Musik

Flere udenlandske bands på vej

Greenday

Rygterne har længe svirret i luften om, at endnu et stort udenlandsk navn var på vej til Skive Festival 2010.....og ikke helt uden grund!

Amerikanske Green Day er endnu et internationalt navn som er med til at cementere Skive Festivals status som en af landets absolut mest ambitiøse musikfestivaler. Bandet har været på ønskelisten i adskillige år, og nu er det lykkes at få samlet puslespillet, så vi idag kan ånde lettet op, og blot se frem til en forhåbentlig fantastisk fest i Skive med verdens nok største punkrock band gennem tiderne.

Green Day har allerede offentliggjort at de til sommer giver koncert på det franske nationalstadion Parc de Princes i Paris og på det nye store Wembley Stadium i London, så det er fantastisk at det er lykkedes, at få dem til at vende forbi Strandtangen i Skive!

Green Day blev i midten af halvfemserne kendt for deres hæsblæsende men særdeles ørehængende pop punkrock sange med den catchy vokal  og de pumpende riffs.  Med sange som Basket Case, Welcome To Paradise, Long View og ikke mindst When I Come Around, tog de tre drengerøve fra Californien verden med storm. Senere er rækken af monster hits blevet forlænget med overbevisende succes og tæller idag millionsælgende singler som Good Riddance (Time Of My Life), American Idiot, Boulevard of Broken Dreams og senest 21 Guns, Know Your Enemy og 21th Century Breakdown fra albummet af samme titel.

Det bliver med sikkerhed en historisk fest når Green Day træder op på scenen onsdag d. 2. juni til Skive Festival 2010, og vi håber du er klar på at ”rock amok” i selskab med Billie Joe, Mike Dirnt og Tré Cool.

Flere udenlandske navne er på vej til Skive, og inden længe går vi igang med at offentliggøre artister på de to mindre scener Stöj og Rolinu, hvor vi præsenterer hhv. den elektroniske clubbing- og den alternative danske upcoming musik.  Programmet for disse scener er lige på trapperne men du kan naturligvis stadig bidrage med ønsker på www.facebook.com/skivefestival.

Følgende artister er nu offentliggjort til Skive Festival den 2.-5. juni: Green Day, Rammstein, White Lies, Gossip, Nephew, Dizzy Mizz Lizzy, Mew, TV-2, Kashmir, Sanne Salomonsen, Nik & Jay, Selvmord, Dúné, The Storm, Magtens Korridorer, Hej Matematik, Rock Hard Power Spray.

Læs mere om Green Day og alle de andre offentliggjorte kunstnere på www.skivefestival.dk, hvor du også kan købe billet, se fede musik videoer og meget mere.

Kontakter


Knud Bjerre

Musik booker og PR ansvarlig
Skive Festival
knud@**************** Vis...
20961*** Vis...

Emner


Musik