PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/gogift-leverer-rekordregnskab-og-begynder-global-v%C3%A6kstrejse-27003

GoGift leverer rekordregnskab og begynder global vækstrejse

Pressemeddelelse marts 21, 2022 Gogift Gavekort Personligt gavekort Vækst Regnskab Valby Gaver

Gavevirksomheden GoGift er markedsleder i Norden og havde i 2021 en rekordstor bruttoomsætning. Nu begynder GoGift en global vækstrejse med lanceringen af The Global Gift Card, som er det første gavekort i verden, der kan gives på tværs af landegrænser og valutaer.

Henrik Ravn
Henrik Ravn, CEO, GoGift

GoGift lancerer nu et globalt, digitalt gavekort, der kan gives og bruges verden over. Med The Global Gift Card kan en virksomhed for eksempel give et personligt gavekort til alle sine ansatte, som så vil kunne bruge det, der i verden hvor de er baseret.

GoGift er allerede markedsleder i Norden, men vil med introduktionen af The Global Gift Card nu for alvor tage en bid af det globale marked for gavekort, som er i eksplosiv vækst.

The Global Gift Card er verdens første gavekort, der gnidningsløst kan gives på tværs af landegrænser og valutaer. Med en selvudviklet teknologisk platform, som nemt og intuitivt håndterer hele processen med at oprette, udsende, modtage og indløse gavekort, forventer GoGift stor interesse fra internationale virksomheder, der ønsker en one-stop global gaveleverandør.

”Det har i mange år været en drøm at tage, hvad vi gør godt i Norden, til resten af verden. Det er vi nu klar til efter de seneste år at have forberedt globalt skalerbare it-systemer med tilhørende globale gavekoncepter, herunder The Global Gift Card,” siger Henrik Ravn, der er CEO i GoGift.

GoGift blev etableret i 2003 under navnet Gavekortet.dk, købt af Egmont-ejede Nordisk Film i 2014 og er nu klar markedsleder i Norden. The Global Gift Card bygger på SuperGavekortet, der i dag fast benyttes af mere end 15.000 virksomheder i Norden. De seneste tre år har GoGift udviklet it-systemet bag The Global Gift Card samt opbygget en international salgs- og supportorganisation på hovedkvarteret i Valby.

”Vi er i fuld gang med at opbygge en global organisation, primært ud fra vores hovedkontor i Valby, hvor vi i dag er 16 nationaliteter med fokus på bringe GoGift ud i verden,” siger Henrik Ravn.

De seneste fem år har GoGift haft en gennemsnitlig vækst på 30 procent, og i 2021 solgte virksomheden gavekort og gaveydelser for en rekordstor bruttoomsætning. Den globale lancering er grundig forberedt, og forventningen er, at den tocifrede vækst vil fortsætte de kommende år.

”I tillæg til it-udvikling, har vi udført et omfattende finansielt og juridisk globalt compliance-forarbejde. Vi føler os meget klar til den globale rejse, og den umiddelbare respons til The Global Gift Card har været overvældende positiv. Når man tager de store globale investeringer i betragtning, er vi stolte over, allerede på dette tidspunkt at kunne levere så positive resultater, som vi gør,” siger Henrik Ravn.

Foruden egne gavekort, håndterer GoGift, via white label-løsninger, alt gavekortsalg for en lang række store brands som IKEA, Magasin, McDonald’s, Starbucks, Det Kongelige Teater og Elgiganten.
global.gogift.com

Kontakter


Emner


Gogift Gavekort Personligt gavekort Vækst Regnskab Valby Gaver