PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/glidende-generationsskifte-skal-sikre-fortsat-v%C3%A6kst-og-udvikling-i-isoplus-24732

Glidende generationsskifte skal sikre fortsat vækst og udvikling i isoplus

Pressemeddelelse august 17, 2018 Fjernvarme Fyn Generationsskifte Middelfart Erhverv Business Isoplus

Administrerende direktør, Verner Rosendal vil over de kommende år løbende overdrage ledelsesansvaret til salgsdirektør, Bo Olsen, der pr. 1. august 2018 er udnævnt til viceadministrerende direktør. En glidende overgang og en tidlig indsats for at overdrage ansvaret skal sikre, at isoplus kan fortsætte den positive udvikling og fortsat leve op til visionen om at være fjernvarmebranchens foretrukne samarbejdspartner.

isoplus Fjernvarmeteknik A/S administrerende direktør, Verner Rosendal vil over de kommende år løbende overdrage ledelsesansvaret til salgsdirektør, Bo Olsen, der pr. 1. august 2018 er udnævnt til viceadministrerende direktør. Tidspunktet for Verner Rosendals pension er endnu ikke fastlagt, men Bo Olsen indtræder allerede nu i direktionen.

”Det glæder mig at videregive ansvaret til en lederkollega med en stor erfaring og kendskab til vores produkter og virksomheden. Bo og jeg har arbejdet tæt sammen igennem 14 år og vi har skabt nogle fantastiske resultater i samarbejde med den øvrige ledergruppe. En stor del af isoplus’ vækst og succes har skyldes vores evne til intern talentudvikling og rekruttering, og det er en stor styrke, at Bo Olsen på sigt overtager ledelsen af isoplus. Derfor er jeg sikker på, at isoplus’ fremtid er i trygge hænder”, siger Verner Rosendal.

Bo Olsen startede hos isoplus Fjernvarmeteknik A/S i 2004 som distriktschef, og har gennem mange år haft fokus på salg, salgsledelse og på at opbygge langvarige relationer til isoplus kunder og samarbejdspartnere. Senest i 2016 blev Bo Olsen udnævnt til salgsdirektør, og udvidede dermed sit ansvarsområde til alt salg og service på det danske marked.

”Jeg er glad for den store tillid Verner har vist mig, og at der nu er en plan for fremtiden. Så kan vi fokusere på at gøre det vi er gode til, nemlig at gøre en forskel for vores kunder og samtidigt være en attraktiv arbejdsplads for vores mange dygtige kollegaer”, siger Bo Olsen.

En glidende overgang og en tidlig indsats for at overdrage ansvaret skal sikre kontinuitet og stabilitet i udviklingen af den fortsatte vækst hos isoplus, samt muligheden for at bygge videre på den nuværende strategi som ledelsen har lagt.

”Jeg er sikker på, at den planlagte overgang vil styrke virksomheden både nu og i fremtiden, og samtidigt give os mulighed for at fortsætte vores strategi, og leve op til vores vision om at være fjernvarmebranchens fortrukne samarbejdspartner”, udtaler Bo Olsen.

For yderligere kommentarer, kontakt:
Verner Rosendal, Administrerende direktør, [email protected]
Bo Olsen, Viceadministrerende direktør, [email protected]
Tlf. 6441 6109

Fakta:
isoplus Fjernvarmeteknik A/S er en del af isoplus-gruppen, der har mere end 35 års erfaring inden for produktion af præisolerede rørsystemer med lavt varmetab, der altid lever op til branchens normer og krav. Vi er en innovativ og moderne virksomhed, der leverer høj kvalitet både når det gælder vores produkter og vores tekniske serviceydelser. Det er vores målsætning at være branchens hurtigste, mest fleksible og mest pålidelige samarbejdspartner. Mere information på http://www.isoplus.dk.

Kontakter


Bo Olsen

Administrerende direktør
isoplus Fjernvarmeteknik A/S
b.ols************* Vis...
30702*** Vis...

Emner


Fjernvarme Fyn Generationsskifte Middelfart Erhverv Business Isoplus