PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/glasgrossisten-glascom-udvider-med-k%C3%B8b-af-dansk-glassliberi-17872

Glasgrossisten Glascom udvider med køb af Dansk Glassliberi

Pressemeddelelse marts 20, 2014 Glasgrossist Glassliberi Opkøb

Glascom med kontorer og lagerfaciliteter i henholdsvis Slagelse, København og Aarhus har købt Dansk Glassliberi A/S og udbygger dermed sin service og leveringssikkerhed.

Glascom, der blev stiftet i 2005 i Slagelse, har i dag etableret sig som en af branchens førende grossister og en af de få leverandører, der har egne lagre og daglige leveringer med egne biler. Glascom beskæftiger i dag 35 medarbejdere.

I 2012 etablerede Glascom en afdeling i Låsby ved Aarhus og udvidede dermed dækningsområdet til det meste af landet.

Dansk Glassliberi, der nu føres videre som datterselskab til Glascom, blev oprindelig etableret af erfarne branchefolk med fokus på høj kvalitet. Foruden alle tænkelige specialløsninger kan Dansk Glassliberi også producere styk-opgaver med kort leveringstid. Dermed får Glascom nu direkte adgang til eget sliberi, CNC og hærderi i Låsby. 

Glassliberiet er beliggende i samme bygninger som Glascom i Låsby ved Aarhus og vil fremover benytte sig af Glascoms egne lastbiler.

Kontakter


Emner


Glasgrossist Glassliberi Opkøb