PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/glasfibertank-med-specielt-pumpeudstyr-muligg%C3%B8r-billig-fodring-med-protiwanze-kv%C3%A6g-8084

Glasfibertank med specielt pumpeudstyr muliggør billig fodring med ProtiWanze®Kvæg

Pressemeddelelse oktober 9, 2009 Landbrug og Fiskeri

En 50 m³ tank i glasfiberarmeret polyester leveret af Tunetanken A/S gør, at kvægbruger Hendrik Jan van der Veen nu kan fodre med flydende restprodukt fra bioethanolproduktion og hermed halvere udgiften til indkøbt protein

Som et led i jagten på reduktion af omkostningerne til indkøbt protein er Henrik Jan van der Veen, Goosenhof ved Grindsted, begyndt at fodre med det flydende restprodukt ProtiWanze®. Dette flydende fodermiddel anvendes i stor stil af kvægbrugere i Holland, og er nu også tilgængelig i Danmark.

Det nye fodermiddel er nu indarbejdet i foderplanen på gården Goosenhof, og de foreløbige resultater er meget positive. Køerne kan godt lide foderblandingen tilsat det flydende restprodukt fra bioethanolproduktionen, der har erstattet 70% of den indkøbte soja samt al den mask, der tidligere blev brugt. 

- Tanken, der bruges til opbevaring af det nye flydende fodermiddel, kommer fra Tunetanken, som samtidig har stået for montage af tank og pumpe-/omrøreudstyr. Valget faldt på denne tank, siger Hendrik Jan van der Veen, fordi den er med keglebund, så den umiddelbart kan anvendes til tørfoder, hvis brugen af flydende foder på et tidspunkt skulle blive uaktuelt. Samtidig ved jeg fra Holland, at Tunetanken igennem de sidste måneder har leveret et stort antal tanke til det hollandske marked, tilføjer han.

- Tunetanken blev sidst i 2008 kontaktet af det hollandske foderfirma Hedimix B.V., udtaler produktchef Arne Skøtt-Christensen fra Tunetanken. Hedimix ønskede at indlede et samarbejde omkring tanke til flydende fodermidler i Benelux-området.

Siden er der nu opstillet ca. 60 tanke, der er i brug hos hollandske kvægbrugere. Tankene er alle på 50 m³, og i tilknytning til tanken er der monteret en snekkepumpe, der via en timer sørger for opblanding/omrøring af tankindholdet samt udpumpning i fuldfodervognen.

Pumpe og ventiler styres enten manuelt med kontakt og ventiler eller som ekstraudstyr via en fjernbetjening direkte fra traktoren. Anlægget på Goosenhofer med fjernbetjening.

- ProtiWanze®Kvæg har et tørstofindhold på 33%, hvilket gør det nødvendigt med en snekkepumpe, slutter Arne Skøtt-Christensen.

En tank af denne type udstilles på Agromek Husdyr i november 2009. 

TUNETANKEN A/S har mere end 35 års erfaring som leverandør af glasfiberarmerede polyesterprodukter indenfor industrien, landbruget og vindmøllesektoren. Virksomhedens krav og specifikationer til kvalitet er efterhånden blevet industristandard - og derudover udvikles produkterne konstant for at fastholde den markedsposition. TUNETANKEN A/S beskæftiger i dag over 55 uddannede og specialiserede medarbejdere.  

Emner


Landbrug og Fiskeri