PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/giver-lo-pris-videre-til-de-udsattes-akademi-12617

Giver LO-pris videre til De Udsattes Akademi

Pressemeddelelse november 1, 2011 Samfund

Cliff Kaltoft modtog LO-prisen, som straks blevet givet videre til De Udsattes Akademi

Cliff Kaltoft LO prisen

Cliff Kaltoft, sekretariatschef i Landsforeningen af VæreSteder, var både stolt og rørt, da han mandag aften modtog LO-prisen.

”LO-prisen er et kæmpe rygstød til håbets kamp mod den sociale ulighed,” sagde Cliff Kaltoft i sin takketale, da han på LO’s kongres i Aalborg blev hædret for sin mangeårige indsats for socialt udsatte.

Prisen er på 100.000 kroner, og Cliff Kaltoft har besluttet, at han ikke selv beholder pengene.

”Jeg giver dem – som det første bidrag – til et tiltag, vi har i støbeskeen. Det hedder De Udsattes Akademi, og det skal være med til at øge fagligheden, styrke håbet og kampgejsten, og – vigtigst af alt – at give de udsatte nye muligheder til at få et bedre liv igennem kursus- og højskoleophold,” siger Cliff Kaltoft og fortsætter:

”LO-prisen sender et klart budskab til alle danskere om, at det nytter at gøre en indsats – og for alle de, der lige nu sidder ensomme derhjemme, på et værested eller på bænken og har brug for en hjælpende hånd sender den et budskab om, at det nytter at give håbet en chance.”

Kontakter


Cliff Kaltoft

Sekretariatschef
Landsforeningen af VæreSteder
cliff******** Vis...
2147**** Vis...

Emner


Samfund