PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/giv-vinduer-og-d%C3%B8re-et-grundigt-eftersyn-5208

Giv vinduer og døre et grundigt eftersyn

Pressemeddelelse juni 10, 2008 Hus og Have

Pinotex nyhedsbrev 5 af 6

Selvom det måske er de store facader, der tiltrækker sig den største opmærksomhed, er det vigtigt ikke at glemme vinduer og døre, når træværket skal friskes op.

Detaljer skaber helheden
Har man først besluttet sig for at give huset et ansigtsløft, er det vigtigt at komme hele vejen rundt. Koncentrerer man sig alene om facader og terrasse, får man måske hurtigt et resultat, der kan ses på miles afstand. Men ligesom det nok er de færreste, der ville reducere makeuppen til en ordentlig omgang kindrødt, er træværket naturligvis også mere og andet end de store flader. Vinduer og dørkarme skal tænkes med. Det er nemlig med træværk som med så meget andet. Skal helhedsindtrykket være fuldkomment, ligger finessen i detaljerne. Og så er der naturligvis også en række funktionelle gevinster at medregne.

Beskytter man sine vinduer og døre ordentligt, slipper man for at udsætte træet for ubudne gæster som råd, fugt og svamp. Skader skal udbedres Det giver næsten sig selv, at også når det gælder vinduer og døre, er klargøringen altafgørende for det endelige resultat. Læg ud med at vaske træværket grundigt med Sadolin Husrens, og brug derefter Sadolin Husrens til at få bugt med alger og deslige. Træværket skal ses ordentligt efter for revner, skader og åbne samlinger. Hvis skaderne er betydelige, bør man udbedre dem med overmalbar fugemasse.

Er træværket af ældre dato, er det desuden en god idé at være opmærksom på råd. Det er vigtigt at komme hele vejen rundt og også huske at checke bundlister og bundkarme. Glaslisterne på vinduerne skal man ligeledes være opmærksom på. De skal slutte tæt til ruden.

Skrab, vask og slib
Før man er klar til at færdigbehandle vinduer og døre, skal den løstsiddende maling og tidligere træbehandlinger skrabes af. Og så skal træværket slibes efter med sandpapir. Når det er klaret, lægger man ud med at pletgrunde. Til det formål er Pinotex Vinduesgrunder særdeles velegnet - også til dørene. Grunderen forhindrer fugtoptagelse i træet og holder det ekstra tørt og beskyttet. Til sidst slutmaler man med Pinotex Vinduesmaling. Som det allerede ligger i navnet, er malingen specielt udviklet til vinduer. Den er hurtigtørrende, særdeles nem at påføre og kan tones i over tusind nuancer. Og den resulterende overfladen er på én gang stærk, smuk og fleksibel.

Kontakter


Emner


Hus og Have