PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/giga-event-skal-g%C3%B8re-det-nemmere-at-leve-b%C3%A6redygtigt-27332

Giga-event skal gøre det nemmere at leve bæredygtigt

Pressemeddelelse oktober 31, 2022 Lokomotivværkstedet Lab17 Verdensmål FN's verdensmål Bæredygtighed

I weekenden 12.- 13. november stilles der skarpt på bæredygtighed, når Lab17 for første gang nogensinde inviterer til giga-messeevent i Lokomotivværkstedet i København. Kom med og hør, hvordan en nordsjællandsk landsby er lykkedes med at realisere bæredygtighed ”i 4 dimensioner”, om hvordan du lever bæredygtigt uden at ”gå glip”, om hvordan du reducerer madspild og sparer på energien og bliv inspireret af de utallige ildsjæle på standene, der står klar med konkrete ideer og tips til et bæredygtigt liv. Du kan også snuppe en tur i en højteknologisk klimabil, der slet ikke er på markedet endnu. Og meget, meget mere.

Sammen om verdensmålene

FN’s 17 Verdensmål handler om bæredygtighed på alle planer. Lørdag den 12. til og søndag den 13. november kan du blive klogere på, hvad du som privat forbruger konkret kan gøre for at leve et mere bæredygtigt liv til glæde for både klima, global sundhed og uddannelse, ligestilling og diversitet. Messeeventen Lab17 har nemlig som vision at gøre det lettere at leve op til målene - på den korte og den lange bane, lokalt og globalt.

Konkrete tips og inspiration til omtanke i hverdagen

På Lab17 er der ingen løftede pegefingre men masser af inspiration til, hvordan man med sine valg i dagligdagen kan bidrage til en bedre verden. Programmet spænder vidt og nedenstående er blot uddrag af, hvad du kan opleve i forbindelse med messeeventen:

For eksempel vil professor og bonde, Peter Plant, fortælle, hvordan det er lykkedes at gøre Landsbyen Torup bæredygtig på stort set alle planer ved at anskue bæredygtighed ud fra fire dimensioner, der blandt andet skinner igennem i forbindelse med det lokale madmarked, der hver anden uge præsenterer ”kilometermad”, så forbrugerne ved, hvor langt rødbeden har rejst..  Torup blev i 2019 kåret som Årets Landsby og er en af de få landsbyer, der oplever nettotilvækst af tilflyttere. Her er der meget inspiration at hente.

Man kan desuden møde og høre inspirerende talk af filosof og forfatter Jesper Dalgaard Pøhler, der er aktuel med bogen ”Lev bæredygtigt – du kan godt”, der kan købes på messen. Og CEO Peder Stedal fra Elgiganten bidrager på Lab17 med konkrete input til sikker genbrug af elektronik og reducering af madspild.

Bæredygtighed handler også om ligestilling og lige muligheder for alle. Mød forfatter Birgitte Baadegaard og filminstruktør Iben Haahr Andersen til en inspirerende talk om ”usynlig undertrykkelse” og manglende ligeværd mellem mænd og kvinder i politik, mediesynlighed og ledelse. Det bliver stof til eftertanke.

Julegaver og leg

På Lab17’s mange stande er der også bæredygtig inspiration at hente inden for alt lige fra skønhedsprodukter, fødevarer, wellness, møbler, indretning, turisme og meget mere… Man kan også få sig en prøvetur i en fremtidsorienteret højteknologisk elbil, der først kommer på markedet i 2023. Der er også tænkt på børnene, for det gælder om at få bæredygtighed ind under huden i en tidlig alder. Fx inviterer Mixitoy alle børn til at bygge deres eget legehus, købmand eller skib på standen.

Se det fulde program for Lab17 hjemmesiden www.Lab17CPH.com.

Kom og bliv inspireret – og tag familien med til halv pris

LAB17 - Event for Bæredygtighed finder sted i:

Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, 2450 København SV

den 12. og 13. november – begge dage fra kl. 10 – 17

Billetpris 100 kr. pr. person eller tag familien med og betal 200 kr. (max. 4 personer). Billet købes ved indgangen eller direkte på www.Lab17CPH.com.

FN'sVerdensmål:

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN's 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Målene er universelle og involverer hele verden. Hvis de 17 verdensmål skal nås, skal alle bidrage: Regeringer, ledere, virksomheder, organisationer, ngo’er og borgere.

Se den senest opdaterede status på FN’s 17 Verdensmålher.

Kontakter


Christian Adamsen

Ceo og Co-founder
Lab17 og People's Draft, Jyllingevej 64B, DK2720 Vanløse
ca@pe************** Vis...
2214**** Vis...

Emner


Lokomotivværkstedet Lab17 Verdensmål FN's verdensmål Bæredygtighed