PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/geologer-spr%C3%A6nger-2-5-tons-dynamit-for-at-kortl%C3%A6gge-jyllands-vulkanske-fortid-1702

Geologer sprænger 2,5 tons dynamit for at kortlægge Jyllands vulkanske fortid

Pressemeddelelse september 15, 2005 Natur

Geologer fra universiteterne i Købenavn og Århus vil i løbet af den kommende uge detonere 2,5 tons sprængstof fordelt pÅ 100 sprængladninger langs en 184 kilometer lang linie i Jylland. MÅlet er at tegne et detaljeret billede af undergrunden under Silkeborg ved hjælp af lydbølger fra eksplosionerne. Med støtte fra forsvarets sprængningseksperter deltager 70 forskere og studerende i projektet, der varer fra lørdag d. 17. september til torsdag d. 22. september. ESTRID 2, som det store sprængningsprojekt hedder, er den største enkeltstÅende forskningsaktivitet pÅ Dansk grund i År. Hans Thybo fra Geologisk Institut i København styrer slagets gang fra projektets hovedkvarter pÅ Salten Skov laboratoriet ved Salten sammen med kollegaer fra Århus og USA i hele perioden.

Baggrund: Dybt under Silkeborg ligger et kæmpemæssigt, tungt legeme på mere end 40.000 kubikkilometer - samme størrelse som et lille bjerg. Geologerne mener, det er et stort magmakammer, som blev dannet for 250 millioner år siden ved at smeltede bjergarter størknede inde i jordskorpen, mens der var kraftig vulkansk aktivitet på overfladen. Da bjergarterne kølede af, trak den gigantiske blok sig sammen og dannede forudsætningerne for nogle af de bassiner i undergrunden, hvor vi henter vores olie og gas i dag. Sådan lyder hypotesen, som geologerne fra Center for Integreret Geofysik ved universiteterne i Århus og København vil teste med dynamit i den kommende uge.

Ved hjælp af 1000 såkaldte ”geofoner” placeret med 50 meters mellemrum langs sprængningslinien opsamler geologerne de lydbølger, som kastes tilbage fra geologiske laggrænser helt ned til 50 kilometers dybde, når sprængstoffet detonerer. Når alle data er indsamlet fra feltarbejdet, følger et halvt års massivt regnearbejde før geologerne regner med at de første detaljerede billeder fra undergrunden under Silkeborg er klar.

Yderligere oplysninger om projektet og de forskningsmæssige perspektiver:

Prof. Hans Thybo, Geologisk Institut Kbh.  Tlf. 35 32 24 52  /  23 60 10 98
Salten Skov Laboratoriet: Tlf. 86 84 74 90


Kort over ESTRID linien hvor dynamitten sprænges er vedhæftet denne pressemedd.

Kontakter


Emner


Natur