PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/genvej-til-den-indre-varme-8597

Genvej til den indre varme

Pressemeddelelse december 11, 2009 Mad & Vin

I de kolde vintermåneder kan en af de nye kaffedrinks være lige det, der skal til for at sikre den indre varme. Kaffedrinks bliver mere og mere populære og byder på masser af variationsmuligheder

I de kolde vintermåneder kan en af de nye kaffedrinks være lige det, der skal til for at sikre den indre varme. Kaffedrinks bliver mere og mere populære og byder på masser af variationsmuligheder.

Vi nordboere elsker kaffe. Ingen i hele verden drikker så meget kaffe som danskerne, finnerne og svenskerne. Forkærligheden for den sorte, varme drik skyldes måske vores kolde, mørke klima, der sammenholdt med de mange variationsmuligheder gør, at kaffe stort set kan drikkes på alle tider af døgnet.

Somme tider må kaffen imidlertid godt være mere end bare – ja – kaffe. Til de lejligheder bør man unde sig selv at nyde en kaffe ’the French way’, hvor man tilsætter gul Grand Marnier, hvis sødme og liflige aroma af eksotiske appelsiner giver et perfekt modspil til kaffens letbitre og kraftige smag.

Vi bringer her opskrifterne på de mest populære franske kaffevariationer. Smagskombinationerne er mange, så man må prøve sig frem til man finder sin favorit.

 

French Coffee – Ny variant over den irske klassiker

3 cl Grand Marnier

1 lille kop varm, stærk kaffe

Friskpisket flødeskum

Hæld Grand Marnier og dernæst stærk kaffe i et højt kaffeglas. Læg forsigtigt en fed creme af flødeskum på toppen. Pynt evt. med en appelsinskive.

French Latte – Upgrade din latte

3 cl Grand Marnier

1 lille kop varm, stærk kaffe

Varm mælk

Hæld Grand Marnier I et højt kaffeglas. Hæld kaffe i glasset, fyld op med varm, pisket mælk og servér straks.

French Moccha - Rund, fyldig og lækker

2 cl Grand Marnier

1 espresso

Varm kakaomælk

Hæld Grand Marnier og espresso i et højt kaffeglas. Fyld op med varm kakaomælk.

French Espresso – Genvejen til den indre varme

2 cl Grand Marnier

1 espresso

Hæld Grand Marnier i et lille kaffeglas, derefter en rygende varm espresso.  Servér med det samme. 

Husk altid at skolde glasset først. Så holder glasset bedre på varmen.

Spis eventuelt et stykke god, mørk chokolade til. Det fuldender smagen og blødgør kaffens naturlige bitterhed. 

Grand Marnier fås i de fleste dagligvarebutikker. Vejl. pris kr. 105,- (35 ml) og kr. 169,- (70 cl).

Få ideer til flere lækre kolde og varme drikke på drinks- og cocktail-sitet www.shake-it.dk.

Emner


Mad & Vin