PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/genboer-vil-lave-den-bedste-burger-til-iv%C3%A6rks%C3%A6ttere-22819
ad

Genboer vil lave den bedste "burger" til iværksættere

Pressemeddelelse august 1, 2016 Online Hjemmeside Iværksætteri DIGITAL

Dennis, Dorthe og Jesper er gode venner, genboer og nu også partnere i et firma, der arbejder for bedre og billigere løsninger for selvstændige.

Når fotograf Jesper Steensbeck skal på arbejde i hjemmesidefirmaet House of Web, som han er medejer af, ja, så åbner han fordøren og skrår ind over forhaven, spadserer forbi naboen og møder ind på kontoret, hvor AMH Grafisk, ejet af Dorthe Sørensen og Dennis Sinnbeck, har holdt til i nogen tid.

- Vi har lavet House Of Web, fordi vi hver især ude ved vores kunder har mærket behovet for en samlet løsning med hjemmeside og matchende tryksager til en overkommelig pris. Hjemmesideløsninger bliver tit meget dyre, og så skal du stadig have nogen til at lave dine visitkort, foldere med videre. Hos os får du specialdesignet hele pakken med det personlige præg, som kendetegner din virksomhed, forklarer Dennis Sinnbeck.

Holdet bag House of Web er nøje udvalgt, så alle dele af processen bliver udført af en specialist.

- Jesper tager selvfølgelig billederne til hjemmesiden og det trykte materiale, og så har vi en grafiker, en tekstforfatter og ikke mindst vores konsulent Heidi, der sammen med kunden finder den helt rigtige løsning, som matcher udtrykket for den pågældende virksomhed. Tryksagerne klarer vi her på trykkeriet, fortæller Dorthe Sørensen.

Ekstra ketchup, tak

De tre partnere ser, at en god hjemmeside er lidt lige som en god burger.

- En god burger består af flere elementer, og det skal være ordentlige råvarer. Det er det samme med en hjemmeside. Det dur ikke, at bøffen er lækker, hvis salaten er slatten. Alle elementerne skal spille sammen, sådan at hjemmesiden, som er virksomhedens ansigt ud af til på nettet, viser virksomhedens identitet på en professionel måde, forklarer Jesper Steensbeck, der også er selvstændig fotograf med Steensbeck Foto.

I det House Of Web kan trække på eget trykkeri, er det oplagt for trioen at tilbyde tryksager som visitkort og flyers i samme grafiske udtryk som hjemmesiden.

- Da service og vedligehold også er en del af vores tilbud, så er det en rigtig god løsning til selvstændige, der ikke orker at stå for det selv, forklarer Jesper Steensbeck, der nyder afstanden til arbejdet:

 - Det er godt nok nemt, hvis jeg har glemt noget på kontoret en dag, griner han sammen med kollegaerne fra domicilet på Frejasvej.

Billedtekst:

Jesper Steensbeck, Dorthe Sørensen og Dennis Sinnbeck er gået sammen om at levere hjemmeside- og trykløsninger, der til at betale.

Info til pressen:

Tekst og billede er til fri afbenyttelse

Kontakter


Emner


Online Hjemmeside Iværksætteri DIGITAL
ad