PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/gavekortet-dk-trodser-krisetider-og-ekspanderer-i-norden-6296

Gavekortet.dk trodser krisetider og ekspanderer i Norden.

Pressemeddelelse december 1, 2008 IT

Gavekortet.dk A/S, der forhandler gavekort på vegne af kendte butikskæder og oplevelser, har med en vækst på over 1000% over de seneste 4 år, besluttet sig for at prøve at føre væksten videre i de øvrige nordiske lande.

Gavekortet.dk har netop udvidet til Norge og Finland, så virksomheden nu er repræsenteret i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

"Det er et naturligt næste skridt for os" udtaler Henrik Ravn, administrerende direktør fra Gavekortet.dk, og fortsætter: "Vi har fået vores koncept bekræftet i hjemmemarkedet og i Sverige, hvor både private brugere og erhvervslivet har taget rigtig godt imod os. Samtidig oplever vi en stor synergi mellem de nordiske lande, hvor mange større virksomheder efterspørger én samlet gaveløsning".

På verdensplan har gavekortmarkedet oplevet en markant vækst over de senere år, og Gavekortet.dk, der tidligere på året opnåede Gazelle status, har siden sin begyndelse i 2003 spillet en vigtig rolle i udviklingen af det danske gavekortmarked.

For yderligere information, kontakt venligst

Tanja Hedegaard -[email protected]eller 3823 7024

Kontakter


Emner


IT