PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/gavebutik-med-eksklusive-italienske-handsker-6184

Gavebutik med eksklusive italienske handsker

Pressemeddelelse november 9, 2008 Mode

Nu kan du sidde inde i varmen og købe handsker i alverdens farver, længder og designs. Lundorf har åbnet en net-butik med eksklusive handsker fra Italien.

Italienske skindhandsker
Italienske skindhandsker med pelskant. Forhandles af firmaet Lundorf handsker: www.lundorf.com.

Den 1. november åbnede Lundorf Skandinaviens første handskebutik på nettet. Lundorf har specialiseret sig med handsker designet og produceret af erfarne, dygtige handskemagere fra Italien. På butikkens hjemmeside http://www.lundorf.com/ kan man shoppe mellem over 80 forskellige slags handsker i mange størrelser. En del af handskerne findes også i de helt små og store størrelser. Der er handsker for både kvinder og mænd.

Handskerne leveres pænt indpakket i æske, lige til at give som gave, eller forkæle sig selv med. Handsker købt til julegave kan byttes helt frem til den 24. januar 2009.

Vejledning

I netbutikken er der vejledning til at finde den rigtige handske til det rigtige formål. Er det til hverdagsbrug? Til fest, bryllup, konfirmation? Der er størrelsesvejledning og et fotogalleri, hvor man kan blive inspireret.

Til at supplere handskerne findes matchende tørklæder, designet i Italien. De fleste er vævet i Como, nord for Milano.

Hvorfor Italien?

Der er en århundrede lang håndværksmæssig tradition for produktion af handsker i Italien. Handskerne laves under ordnede forhold på en fabrik i Napoli. "Vi har selv besøgt den og fulgt hele produktionen, som er kvalitetskontrolleret under den såkaldte ISO-standard. Handskerne laves derfor under sikre forhold både for de ansatte og for miljøet. Og der er ingen børnearbejdere, hvilket er et absolut krav fra os" fortæller Annette Lundorf Støvring, som har startet netbutikken.

Ideen

Ideen til butikken opstod på en rejse i Italien.

Annette Lundorf Støvring fortæller: "På en rejse i Italien var jeg inde i en handskebutik med et utal af forskellige flotte handsker i forskellige længder og farver. Kvaliteten var fantastisk og det var overvældende med de mange varianter af handsker. Det var en dejlig oplevelse. Der er kun meget få handskebutikker tilbage i Danmark, og det savner jeg. Jeg er opvokset i en købmandsgård, og har længe tænkt på at starte en butik selv. Jeg har været selvstændig siden 1993. Efter besøget i handskebutikken i Milano, var jeg ikke i tvivl om at det skulle være handsker, jeg skulle handle med. "

Annette Lundorf Støvring tog kontakt med butikken og kom derved i forbindelse med familien Andreano i Napoli, hvor butikkens handsker bliver syet. Efter forhandlinger via tolk (det er en oplevelse for sig at kaste sig ud i at få lavet aftaler med italienere) tog Annette på besøg i Napoli. Her var endnu flere flotte designs, så der måtte vælges. Det er siden blevet til flere rejser til Italien for at få inspiration og købe ind til handskebutikken. Vi har fået eneforhandling af handskerne i Skandinavien. Handskerne er unikke og fås ikke i andre butikker.

"Det har været en lang og lærerig proces at få butikken på benene. Nu er vi rigtig glade for at vi er kommet så godt fra start. Butikken er blevet godt modtaget og bliver rost for sin brugervenlighed. Selv min 95-årige far kan finde rundt i den på hans computer, så kan det vist ikke gå helt galt" slutter Annette Lundorf.

Butikken kan besøges på http://www.lundorf.com/ .

Kontakter


Emner


Mode


Italienske skindhandsker
Italienske skindhandsker med pelskant. Forhandles af firmaet Lundorf handsker: www.lundorf.com.
Hent | 2,84 MB | 2384 x 3577 | .JPG

Luisa skindhandsker uden for
Italienske skindhandsker uden for. Syet for firmaet Lundorf handsker, www.lundorf.com.
Hent | 3,24 MB | 2504 x 3756 | .JPG

Quiltede skindhandsker
Felicita italienske skindhandsker fra Lundorf handsker. www.lundorf.com
Hent | 2,76 MB | 3675 x 2450 | .JPG

Brune skindhandsker med pelskant
Gemma skindhandsker fra Lundorf handsker. www.lundorf.com.Fås i flere farvevarianter.
Hent | 6,21 MB | 3888 x 2592 | .JPG

Annette Lundorf Støvring
Iværksætteren og indehaveren af Lundorf handsker. www.lundorf.com
Hent | 3,19 MB | 2469 x 3704 | .jpg

Zip og hent alle filer