PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/garanti-er-tomme-l%C3%B8fter-18120

Garanti er tomme løfter

Pressemeddelelse maj 19, 2014 Knogleskørhed Knoglescanning Udredningsgaranti Osteoporoseforeningen Osteoporose Dxa-scanning

Normalt er garanti et ord, der signalerer tryghed. Det gælder bare ikke udredningsgarantien, som trådte i kraft den 1. september 2013.

Udredningsgarantien (også kaldet diagnosegarantien) trådte i kraft den 1. september 2013. Er man i risiko for at have fx knogleskørhed (osteoporose) – og så heldig at være blandt dem, der er blevet opmærksom på det og har fået henvisning til en afklarende DXA-scanning - skal man altså nu have stillet en diagnose inden for 30 dage fra det tidspunkt, hvor hospitalet modtager henvisningen fra den praktiserende læge.

Det burde være godt nyt for de 550.000 danskere, som ifølge Sundhedsstyrelsen og WHO har knogleskørhed. Sygdommen, der pga. sin store udbredelse har været klassificeret som folkesygdom siden 2002, er nemlig kraftigt underprioriteret herhjemme. Kun ca. 120.000 er diagnosticeret og i forebyggende behandling. Hvis alle, der har knogleskørhed, var i behandling, ville hvert andet af de 35.000 årlige brud, som skyldes knogleskørhed, kunne undgås. 

For så vidt angår de 430.000 danskere, der ikke er diagnosticeret, er udredningsgarantien imidlertid ingenting værd.

Ingen garanti for behandling 

Den nye udredningsgaranti garanterer nemlig ikke bedre behandling af borgere med knogleskørhed.

Der er der to grunde til: Den ene er, at stadig kun cirka 20% af alle, der har knogleskørhed, overhovedet får stillet en diagnose og tilbud om behandling. De 80% får aldrig den fornødne adgangsbillet til at tage plads i køen til DXA-scanneren, der skal vurdere deres knoglers tilstand.

Det hænger sammen med et manglende fokus på knogleskørhed – ikke mindst fra de praktiserende lægers side. Udredningsgarantien gælder jo kun for dem, der selv er opmærksomme på, at de kan have knogleskørhed eller har en praktiserende læge, der tænker i de baner. Den lover altså på ingen måde bedre opsporing af de mange, der har knogleskørhed uden at vide det. Her er der fortsat ikke garanti for noget som helst. Det er et problem, der i sidste ende koster det danske samfund 11,6 milliarder i forbindelse med behandling og følgevirkninger af brud, hvoraf over halvdelen kunne have været undgået ved en rettidig forebyggende indsats[1]. Penge, der kunne bruges mere hensigtsmæssigt andre steder i det offentlige system.

Resultatet hænger i luften

Et andet problem hænger sammen med vurderingen af selve scanningsresultatet for de heldige, der kommer så langt. Selvom man er DXA-scannet er det nemlig ikke givet, at man vil få den rigtige behandling. Til den problematik siger Osteoporoseforeningens landsformand Ulla Knappe:

-       I dag kommenteres DXA-scanningsresultaterne langt fra alle steder af en specialist, før de returneres til den praktiserende læge. Det forventes altså, at alle praktiserende læger til hver en tid har tilstrækkelig erfaring og viden til at anbefale den korrekte behandlingsstrategi. Så ideel er virkeligheden bare ikke. Der er ganske vist rigtig mange meget dygtige og kompetente praktiserende læger. Men vi ved desværre også, at mange patienter med fx svær knogleskørhed eller gentagne brud ikke henvises til behandling hos en speciallæge, der er fagligt klædt på til at behandle netop denne patientkategori og kan tilbyde flere behandlingsmuligheder end de praktiserende læger.

Denne vigtige detalje forholder udredningsgarantien sig heller ikke til. Det er at lade såvel patienterne som de praktiserende læger i stikken. 

-       Der er dog undtagelser, og det beviser kun, at det i praksis kan lade sig gøre at organisere sig bedre og mere effektivt til fordel for alle, fortæller Ulla Knappe.

-       På flere af landets sygehuse lader man således konsekvent en speciallæge i knogleskørhed kommentere DXA-scanningen, inden den ryger videre til de praktiserende læger. Det giver de patienter, der tilfældigvis bor i disse områder, sikkerhed for et korrekt behandlingsforløb, det guider de praktiserende læger – og styrker deres kompetencer på området yderligere. Det er dog ikke rimeligt, at kvaliteten af den behandling, man modtager skal bero på tilfældigheder. Som patient bør man kunne føle sig sikker på at være i gode hænder, uanset hvor man bor. DET giver tryghed!

Osteoporoseforeningen vil i løbet af de kommende uger rette henvendelse til Folketingets Sundhedsudvalg for at høre, hvad udvalget vil gøre for at rette op på forholdene for de mange tusinde danskere med knogleskørhed.

 

FAKTA OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)

Har man knogleskørhed, har man nedsat knoglemasse, og ens knogler brækker derfor lettere end andres. Ubehandlet knogleskørhed øger markant risikoen for brud på fx rygrad, underarm, håndled, lårben og hofte.

Næsten hver 3. kvinde og hver 6-8. mand, der i dag er fyldt 50 år, vil på et tidspunkt blive ramt af mindst ét knoglebrud som følge af knogleskørhed. Mange får flere brud, der – afhængigt af type og antal – kan få fatale følger for den enkeltes livskvalitet og muligheder for at klare sig uden hjælp.

Hvert år forekommer der mindst 35.000 brud pga. knogleskørhed i Danmark. Heraf ca. 9.690 hoftebrud, 2.900 skulderbrud og 21.500 underarmsbrud. Hertil kommer brud på rygsøjlen, som i mange tilfælde slet ikke bliver diagnosticeret og behandlet. Således behandles kun 3.600 rygbrud ud af anslået 18.000 rygbrud om året.

Hvert andet brud, der rammer et mennesker over 50 år, skyldes knogleskørhed.

Halvdelen af samtlige brud pga. knogleskørhed ville kunne undgås med den rette forebyggende indsats. Man kan selv gøre meget for at undgå eller udsætte sygdommen, og selv når man har den, kan man gøre meget for at bevare den knoglemasse, man har tilbage. Vitamin D, kalk, kost, medicin mod knogleskørhed og ikke mindst motion er de væsentligste elementer for opbygningen af sunde og stærke knogler.

Nogle mennesker har større risiko for at få knogleskørhed end andre. Halvdelen af alle, der har sygdommen har arvet den fra deres forældre eller bedsteforældre, men også faktorer som rygning, begrænset fysisk aktivitet, et stort alkoholforbrug, lavt BMI, tidlig overgangsalder eller tidligere behandling med binyrebarkhormon som fx Prednison øger risikoen for afkalkning af knoglerne.

Læs mere på Osteoporoseforeningens hjemmeside: www.osteoporose-f.dk

 

FAKTA OM OSTEOPOROSEFORENINGEN – LANDSFORENINGEN MOD KNOGLESKØRHED 

Osteoporoseforeningen er patientforening for mennesker med knogleskørhed. Foreningen oplyser patienter og pårørende om sygdommen, risikofaktorer, behandlingsmuligheder, kost og motion og taler patienternes sag i forhold til fx læger og andet sundheds- og plejepersonale samt politikere og embedsmænd på såvel kommunalt plan som på landsplan.

Indsatsen over for borgerne, herunder patienter og pårørende finder i dag primært sted gennem afvikling af borgermøder, rådgivning, udgivelse af medlemsbladet Knogleskør samt foreningens diætist- og lægetelefoner, hvor medlemmerne kan ringe ind og tale med specialister på området.

Foreningen har ca. 12.000 medlemmer (december 2013).

Osteoporoseforeningen har landssekretariat i Aarhus og har derudover 21 lokalforeninger spredt over hele landet.

 

[1] Tallet fremgår af en undersøgelse foretaget for Osteoporoseforeningen af bl.a. cand. scient. i sundhedsøkonomi, Louise Hansen fra Danish Centre for Healthcare Improvements ved Aalborg Universitet samt professor og overlæge Peter Vestergaard fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital. Undersøgelsen blev publiceret i det anerkendte fagtidsskrift Archives of Osteoporosis i februar 2013.

Emner


Knogleskørhed Knoglescanning Udredningsgaranti Osteoporoseforeningen Osteoporose Dxa-scanning