PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/g%C3%B8r-krukkehaven-klar-til-den-kolde-tid-23976

Gør krukkehaven klar til den kolde tid

Pressemeddelelse september 29, 2017 Hus og Have

Sæt kulør på krukkehaven med buksbom og lyng, og hjælp de kuldefølsomme planter gennem den kolde tid med et beskyttende vinterdække.

Silvan PR 31 11

En af de skønne ting ved krukkehaven er, at det er nemt at skifte ud i planterne, så der altid er noget smukt og levende at se på, og lige nu er et godt tidspunkt at gøre klar til efteråret og vinteren. De halvvisne sommerblomster skal bare på komposten med jord og det hele. Derefter kan krukkerne fyldes op med nye friske planter, som fx lyng, der beholder sine fine blomster og smukke farver langt ind i det nye år.

Nogle krukkeplanter kan have brug for lidt hjælp til at komme helskindet gennem vinteren. Deres begrænsede vokseplads gør dem mere sårbare, end hvis de stod med rødderne dybt begravet i den gode havejord, og den frostklare vinterluft virker udtørrende på både krukkejord og grene. Dertil kommer, at rødderne i løbet af en vinter bliver udsat for ret kraftige temperatursvingninger, hvor krukkejorden skiftevis bliver varmet op, når solen kortvarigt står på, og frosset igen, når den forsvinder. Derfor kan det være en god ide at pakke krukkerne ind i et isolerende materiale som stråmåtter, bobleplast eller sækkelærred.

Bi Silvan PR efterår 31-11

Bærfarvede vinterblomster

HedelyngCalluna vulgaris 'Garden Girls' er med sine dybe bærfarvede nuancer særlig smuk i efterårets og vinterens krukkehave. Lyng 'Garden Girls', Ø17 cm, H30-35 cm. 49,95 kr. Buksbom Buxus klippet i kugle, Ø19 cm, H35-40 cm. 99,95 kr. Handsker OX-ON Eco Line 2 i gedeskind. 89,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR efterår 31-12

Lunt og hyggeligt

Stråmåtten er fremstillet af rene og fuldt nedbrydelige naturmaterialer og er ideel til beskyttelse af træer og krukker. L150 x B50 cm. 89,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR efterår 31-13

Effektiv isolering

Krukken i polystyren er frostbestandig og isolerende, og beskytter derfor planternes rødder både mod frost og varme. Der kan ved behov laves hul i bunden. Josephine krukke i genanvendeligt EPP materiale. Ø39 x H39 cm. 99,95 kr. Jutesæk fra 29,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR efterår 31-14

Større år for år

Det lille grantræ giver fylde og farve i den udendørs krukkehave. Træet kan godt tåle en kort tur inde i stuen omkring juleaften, og hvis du ind imellem giver det lidt frisk jord og en lidt større potte, vil det blive større år for år. Danskproduceret nordmannsgran i potte. H80-100 cm. 249,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR efterår 31-15

Undgå udtørring

Cocopro beskytter dine planter mod udtørring og frost. Måtten er fremstillet af kokosfiber, som er presset sammen med naturlig latex som bindemiddel, og den er 100 pct. biologisk nedbrydelig. Ø25 cm. 24,95 kr. (Silvan).

  

Læserservice og produktoplysninger

Silvan oplyser nærmeste forhandler, 87 30 87 30, www.silvan.dk

Spørgsmål i forbindelse med pressebilleder (fås også i større format):

Aller CP, projektleder Tina Hansen, 72 34 12 39

Fakta om SILVAN
Det første SILVAN byggemarked i Danmark åbnede i Slagelse i 1968. SILVAN A/S er en del af AURELIUS Group og er med sine 42 butikker og webshop Danmarks største forhandler til private på gør-det-selv-markedet.

Kontakter


Emner


Hus og Have