PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/g%C3%B8r-haven-vinterklar-17016

Gør haven vinterklar

Pressemeddelelse oktober 30, 2013 Hus og Have

En have med nyfalden sne og med nøgne sorte grene i silhuet mod himlen kan være præcis lige så smuk og oplevelsesrig som en sommerhave fuld af blomster. Men før kulden for alvor får fat, er der lige et par ting, der skal klares.

Silvan PR16 10

Vinteren er havens hvile. Stauderne visner ned, træer og buske smider deres blade og de stedsegrønne holder op med at vokse. Men før vinteren får alvor får fat, er der lige et par ting at klare. Start med at rydde op i haven. Riv nedfaldsfrugter og visne blade sammen og læg dem gerne ind i bedene. Det vil være med til at vinterbeskytte planterne, og når foråret kommer, vil det organiske materiale være formuldet og fungere som en nem og gratis jordforbedring. Også terrassen kan med fordel gøres lidt vinterfin, så den er hyggelig at se ud på inde fra stuen. Lad gerne et par havemøbler blive stående ude. Det får haven til at se mere beboelig og levende ud, og en stol eller et lille bord er en fin ramme omkring små arrangementer med krukker, lanterner og pyntegrønt. 

Krukkehaven skal også helst have en omgang, før temperaturen går i minus. Ikke-frostsikre krukker skal tømmes helt, ellers vil de sprænges, når frosten udvider jorden i krukkerne. Hårdtbrændte krukker derimod, er beregnede til at stå ude hele året, og hvis de plantes til med fx buksbom eller andre stedsegrønne planter, er de ligesom havemøblerne med til at gøre haven mere spændende at se på i de kolde måneder. Vær dog opmærksom på at en plante i en krukke er mere udsat end én, der står med rødderne i havens dybe beskyttende muld. Derfor er det en god ide at give krukkerne en beskyttende vinterfrakke af pyntebark eller måtter af jute, kokos eller strå. Giv også gerne planterne lidt vand i god tid før den første frost, så de har lidt at stå imod med. Når frosten sætter ind, og vandet bliver til is, optager planten nemlig ikke længere væde. Vand lidt igen i de perioder, hvor det ikke fryser, og sørg endelig for et godt dræn i bunden af potten, så vandet kan løbe fra.

Med disse foranstaltninger er haven klar til at møde vinteren, og når sneen begynder at falde er det bare om at nyde det. En have med nyfalden sne og med nøgne sorte grene i silhuet mod himlen kan være præcis lige så smuk og oplevelsesrig som en sommerhave fuld af blomster. Især hvis man fremhæver og understreger snefaldet med hvide møbler, hvide lanterner og en funklende hjemmelavet islygte. Ud over at det er smukt, så kan en dyne af sne faktisk være med til at isolere omkring planterne og dermed hjælpe dem helskindet igennem perioder med frost og udtørrende vinde. Vægten af sne efter et stort snefald kan dog hurtigt blive for meget for især de stedsegrønne buske og træer, så her kan det være på sin plads lige at tage en runde og banke grenene fri for deres hvide byrde. 

Bi Silvan PR16 10

Hold havegangen ryddet.

Et let snefald kan klares ved at man drysser havegangen med grus eller sand i god tid i forvejen. Og ellers gælder det, at jo tidligere man går i gang med at fjerne den nyfaldne sne, jo lettere bliver det. Så længe snelaget er let, og ingen har gået på det endnu, er det nemt at børste væk med en kost. 

Samson sneskovl i plast med alukant og aluskaft 199,95 kr. Riskost, 69,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR16 11

Brug stolen som blikfang

En stol eller en havebænk skaber blikfang i haven og får den til at virke mere beboelig og levende, også om vinteren, hvor man ikke er så meget ude. Havemøbler er også gode som samlingspunkt for et lille tableau. Her lidt pyntegrønt og en hjemmelavet islygte. Havestol Europa, fås i sort eller hvid. 599,95 kr. Pyntegrønt, pr. bundt, 29,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR16 12

Frys din egen islygte

Fyld en stor skål op med vand og sæt en mindre skål inden i den store skål for at lave ’hul’ til lyset. Drys evt. lidt glimmer i vandet og sæt det udenfor til frysning (eller snyd og frys din islygte i fryseren og stil den ud i haven bagefter). Havestol Europa, fås i sort eller hvid. 599,95 kr. Pyntegrønt, pr. bundt, 29,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR16 13

Lysende snebold

Sæt en lille lanterne ud som blikfang i skumringen. Lanterne i hvid keramik med glasindsats, 13 cm. 79,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR16 14

En lun og let vinterkåbe

Beskyt dine planter mod udtørrende vinde og stærk vintersol med en let kappe i strå. Højde: 100 cm. Bredde: 150 cm. 139,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR16 15

Sivsko til kolde rødder

Brug kun frostsikre krukker i vinterperioden, dæk pottejorden med et lag pyntebark og isoler med en frakke af jute eller strå. Højde: 50 cm. Bredde: 150 cm. 79,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR16 16

Holder havehænder bløde og varme

Blød helforet gedeskindshandske med overhånd i stof. Er blandt andet god til havearbejde og til fritidsbrug, 129,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR16 17

Ta’ brændet ind i god tid

Brænde tager ikke skade af sne og kulde, men skal stå tørt og ventileret i en længere periode, før det bruges. Lad det efterfølgende gerne ligge og temperere i et par dage i stuen før du tænder op i din brændeovn eller pejs. Brænde i sæk, 25-30 liter, 29,95. Trillebør, 80 liter, 199,95 kr. Flækøkse, 199,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR16 18

Til det mellemstore snefald

Elektrisk Alpina sneslynge 1800W med en arbejdsbredde på 45 cm. Vægt 21 kg. 1.199 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR16 190

Snekastning uden tårer

Vinteren er en smuk tid, men også lidt besværlig. Som hovedregel er det nemlig grundejerne selv, der har ansvaret for at fortovet ryddes efter hvert snefald. Når der er meget sne vil det hurtigt hobe sig op i volde, og i dette tilfælde gælder det selvfølgelig om at huske at lave nogle huller til gennemgang – regn med en passage på mindst en meter. 

Kraftig sneslynge med 212 cc benzinmotor. Sneslyngen har 8 gear - 6 frem og 2 bakgear – og en arbejdsbredde på 61 cm. BESTILLINGSVARE. 3.999 kr. (Silvan).

Læserservice og produktoplysninger

Silvan oplyser nærmeste forhandler, 87 30 87 30,  www.silvan.dk

Spørgsmål i forbindelse med pressebilleder (fås også i større format): 

Aller CP, projektleder Josephine Christrup, 72 34 12 33

Fakta om SILVAN
Det første SILVAN byggemarked i Danmark åbnede i Slagelse i 1968. SILVAN er med sine nu 40 butikker og E-shop Danmarks største forhandler til private på gør-det-selv markedet.

SILVAN er en del af DT Group A/S, som med sine godt 485 forretninger og 10.000 ansatte er Europas største forhandler og distributør af byggematerialer og VVS til professionelle og private.

Kontakter


Josephine Christrup

Projektleder
Aller Client Publishing
jc@al******** Vis...
72341*** Vis...

Emner


Hus og Have