PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/g%C3%B8r-haven-for%C3%A5rsklar-17806

Gør haven forårsklar

Pressemeddelelse marts 12, 2014 Hus og Have

Haven er vågnet, og forårsprojekterne står i kø. Start med at forspire indendøre, og gå så i gang i haven. Her kommer syv små projekter, der er lige til at gå til.

Silvan PR17 11

Foråret er haveårets travleste tid, og det kan være svært at nå det hele. Det bedste man kan bruge sin tid på lige nu er nok forspiring, for med en meget begrænset indsats og et beskedent beløb kan man på den måde få planter nok til at fylde en hel have. Og mens de små planter gror til, kan man i ro og mag gå i gang ude i haven og gøre jorden klar til dem. Tag én bid af gangen, så virker det hele mere overskueligt. Hvis småplanterne bliver klar til udplantning, før jorden er ordnet, kan de sættes over og vokse lidt videre i en krukke. Det vil de kun have godt af.

Her kommer syv små haveprojekter, der er lige til at gå til.

Bi Silvan PR17 11

Frisk op med maling

Frisk dine træmøbler op med en smuk farve, der passer til stilen i huset og haven (her farven Artiskok fra Dyrup). Den enkle træbænk kan bruges både som et praktisk siddemøbel, og som et lille samlende og strukturgivende podie i en lille krukkehave. Park Nostalgi plankebænk i trykimprægneret træ, 35 x 177 cm. 499,95 kr. Vandkande, 59,95 kr. Zinkkar, 20 liter, 69,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR17 12

Genbrug rørepinden

Når du køber maling hos Silvan, får du altid en rørepind med. Gem pindene og brug dem som plantepinde, når du har sået. Skriv for eksempel navnet med kridt i forskellige farver. Udover den dekorative effekt er det praktisk, fordi den samme pind kan bruges igen og igen. Frøposer fra 4,95 kr. Lerpotter fra 14,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR17 13

Tag ukrudtet i opløbet

Rens fugerne på fliseterrassen med en fliserenser - helst før ukrudtet har nået at udvikle alt for store rødder. Fyld efter med ukrudtshæmmende fugesand, så forhindrer du at ukrudtet kommer igen. Fliserenser, 69,95 kr. Trillebør, 169,95 kr. Fugesand, 20 kg, 80,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR17 14.

Lav din egen muld

Kompostbunken er havens mave, der omdanner haveaffald til blød og næringsrig muld. For at få en god forbrænding i komposten skal der være en god blanding af tørt materiale (visne blade og småkviste) og vådt materiale (køkkenaffald, græs og lugeaffald). Tilføj også lidt almindelig havejord (med orme og mikroorganismer, der kan formere sig). Vend komposten jævnligt så den iltes lidt og vand den lidt i midten, hvis den virker tør.

Den klassiske kompostbeholder i trykimprægneret fsc-træ samles hak-i-hak. Højde: 70 cm. Bredde: 100 cm. Dybde: 100 cm. 129,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR17 15

Klargør jorden

Før man sår eller planter, skal jorden være renset for ukrudt, løsnet og blandet godt op med organisk materiale f.eks. i form af hjemmelavet kompost eller velomsat staldgødning.

Elektrisk håndkultivator fra Park, 300 Watt med justerbart håndtag. Arbejdsbredde: 15 cm. Velegnet til små blomsterbede, køkkenhaven og mellem busk og krat. 499,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR17 16

Spar det gode regnvand

Med en regnvandstønde kan du opsamle regnvandet fra f.eks. husets tag og efterfølgende bruge det til at vande med. På den måde slipper du for fugt omkring huset, du sparer på det dyre vandværksvand og skåner et i forvejen hårdt belastet kloaksystem. Som en ekstra bonus trives de allerfleste planter bedst med at blive vandet med regnvand frem for det mere kalkholdige vandhanevand.

Miljørigtig regntønde med aftapningshane, 200 liter, 139,95 kr. Fod til regntønde, 129,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR17 17

Enkelt og godt

Haven bliver som regel mest harmonisk når man holder sig til grej og møbler i forholdsvis få farver og materialer. En sikker klassiker både til den gammeldags og til den moderne have er zink, som er let, billigt, enkelt, vejrbestandigt og patinerer smukt. Kar, 99,95 kr. Spand, 79,95 kr. Vandkande, 129,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR17 18

Møbler skaber rum

En gruppe havemøbler skaber rum og hygge i haven, selv når de ikke er i brug. Til den ældre villa og til sommerhuset er et sæt solide hvidmalede havemøbler i træ et charmerende og altid gangbart valg.

Europa havemøbelsæt i hvidpigmenteret fyrretræ. Bord, 80 x 135 cm. 899 kr. Bænk til tre personer, 999 kr. Stol, 599,95 kr. (Silvan).

Læserservice og produktoplysninger

Silvan oplyser nærmeste forhandler, 87 30 87 30, www.silvan.dk

Spørgsmål i forbindelse med pressebilleder (fås også i større format):

Aller CP, projektleder Josephine Christrup, 72 34 12 33

Fakta om SILVAN
Det første SILVAN byggemarked i Danmark åbnede i Slagelse i 1968. SILVAN er med sine nu 40 butikker og E-shop Danmarks største forhandler til private på gør-det-selv markedet.

SILVAN er en del af DT Group A/S, som med sine godt 485 forretninger og 10.000 ansatte er Europas største forhandler og distributør af byggematerialer og VVS til professionelle og private.

Kontakter


Josephine Christrup

Projektleder
Aller Client Publishing
jc@al******** Vis...
72341*** Vis...

Emner


Hus og Have