PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/g%C3%B8r-gr%C3%A6spl%C3%A6nen-for%C3%A5rsklar-17807

Gør græsplænen forårsklar

Pressemeddelelse marts 12, 2014 Hus og Have

Græsset er fuld af grokraft, og foråret er det perfekte tidspunkt til at give plænen en skønhedskur.

Silvan PR17 21

Det er ikke svært at få en tæt, grøn og lækker græsplæne, og foråret er det helt rigtige tidspunkt til at give plænen et serviceeftersyn. Start med at rive plænen godt igennem. Ofte vil der være lidt bare pletter, især der hvor man har gået i løbet af vinteren. Det skyldes ikke så meget, at det grønne dække er blevet slidt, men mere at jorden er blevet trådt sammen og derfor er blevet iltfattig. Heldigvis er det nemt at rette op på ved at stikke en greb i jorden med små mellemrum og vrikke den frem og tilbage, så jorden løsnes og luftes lidt. Så derefter tyndt med græsfrø og vand godt.

Giv hele plænen lidt gødning og evt. et drys kalk, hvis jorden er sur, og vær klar med græsslåmaskinen, så snart græsset begynder at gro. En velplejet plæne, der bliver slået regelmæssigt, vil nemlig ofte være i stand til at holde sig selv mere eller mindre fri for mos og ukrudt.

Hvis hele plænen virker slidt og trist, er det måske en såkaldt vertikalskæring, der skal til. Her snitter man simpelthen det øverste ’filtlag’ af jord og græsrødder igennem og trækker samtidig mos og en del ukrudt med op. Græsset, der har et længere og stærkere rodnet end f.eks. mos, vil derimod blive i jorden. Efter opskæringen vil plænen se ret forfærdelig ud, men der hvor maskinen har snittet rødderne over, vil græsset skyde igen med nye friske skud, så plænen hurtigt bliver tæt og sund at se på.

Bi Silvan PR17 21

Flyt rundt på udsigten

Tag en stol eller let havebænk med rundt på plænen og find nye siddepladser og vinkler at se haven fra. Men husk at rykke bænken ind imellem, ellers vil græsplænen blive ujævn, fordi lysforholdene er anderledes under møblet.

Sydney bænk med alustel og sorte polywood-lameller og armlæn. Fås også med hvidt stel og grå polywood-lameller. 999 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR17 22

God grundblanding

Klargør jorden, ved at løsne den let, før du sår. Drys græsfrøene jævnt ud og vand godt, både når du har sået og i de efterfølgende uger.

Græsfrø, rækker til ca. 70 m². 1,5 kg, 69,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR17 23

Regulerbar tyngde

Før du sår dine græsfrø, skal plænen være klargjort, så jorden er løs og let, men underlaget samtidig er plant og let stampet. Ellers vil der komme huller og ujævnheder, når jorden falder sammen. Hvis det kun drejer sig om en lille plet, kan man sagtens træde jorden sammen med fødderne. Men drejer det sig om et større areal, er det næsten umuligt at få pænt uden en havetromle.

Havetromle, bredde 60 cm. Arbejdsbredde, 50 cm. Kan fyldes med vand for at øge trykket mod jordoverfladen. 399,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR17 24

Effektiv forårskur til plænen

Er plænen træt og trist? Så er det tid til en vertikalskæring, der sikrer at lys, luft, vand og næringsstoffer igen kan trænge dybt ned i jorden. Fordi græsset om foråret er så fuld af grokraft, vil plænen allerede efter nogle uger være fin igen.

Al-ko vertikalskærer og plænelufter Comfort 38 E Combicare, 1300 Watt, arbejdsbredde: 37 cm. 999,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR17 25

Luft til rødderne

En plænelufter bruges i det tidlige forår til at give græsplænens rødder luft, grokraft og ny energi. Træk riven gennem plænen, bid for bid i lange seje træk. Så skærer de skarpe tænder sig igennem mos og jord, og der kommer ilt til græssets rødder.

Fiskars classic plænelufter 505, 289,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR17 26

Luksusklipper med rugbrødsmotor

En hånddreven cylinderklipper giver et endnu smukkere resultat end en motordreven græsslåmaskine, da den klipper stråene i et fint og rent snit i stedet for at ’slå’ dem over. Derfor er er den hånddrevne plæneklipper det ideelle valg til den lille velplejede have.

Bosch cylinderklipper AHM 38 C har fem svungne knive og klipper enkelt og støjsvagt. Klippebredde: 38 cm. Højdejustering: 15 - 43 mm. Plæneklipper, 699,95 kr. Græsopsamler, 199,95 kr. (Silvan).

Bi Silvan PR17 27

Gratis organisk gødning

Et af de vigtige principper bag økologisk dyrkning er, at man giver det tilbage til jorden, som man fjerner, ikke bare når det gælder næringsstoffer men også organisk materiale. Ellers vil jorden på længere sigt blive død og udpint. Den nye generation af græsslåmaskiner findeler automatisk de små græsstumper og slynger dem tilbage i plænen, hvor de hurtigt vil formulde. På den måde holder man jorden sund, velgødet og fuld af organisk materiale – og man slipper samtidig for at rive efter, når man har slået græsset.

Park selvkørende plæneklipper 46TR Combi,135 cc. med 3 funktioner: Bioklip, sideudkast og opsamler på 60 liter. 10 højdeindstillinger: 25 – 75 mm. Klippebredde: 46 cm, 2.199 kr. (Silvan).

Læserservice og produktoplysninger

Silvan oplyser nærmeste forhandler, 87 30 87 30, www.silvan.dk

Spørgsmål i forbindelse med pressebilleder (fås også i større format):

Aller CP, projektleder Josephine Christrup, 72 34 12 33

Fakta om SILVAN
Det første SILVAN byggemarked i Danmark åbnede i Slagelse i 1968. SILVAN er med sine nu 40 butikker og E-shop Danmarks største forhandler til private på gør-det-selv markedet.

SILVAN er en del af DT Group A/S, som med sine godt 485 forretninger og 10.000 ansatte er Europas største forhandler og distributør af byggematerialer og VVS til professionelle og private.

Kontakter


Josephine Christrup

Projektleder
Aller Client Publishing
jc@al******** Vis...
72341*** Vis...

Emner


Hus og Have