PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/g%C3%A5defulde-kvindehjerter-3880

Gådefulde kvindehjerter

Pressemeddelelse april 20, 2007 Helse

Hjerteforeningen i Hjørring markerer årets hjerteuge med golfturnering for kvinder og hjertesund madlavning

Hver tredje danske kvinde dør af en hjertekarsygdom. Hjertekarsygdom er den hyppigste dødsårsag i Danmark, og kvinder og mænd rammes næsten lige hyppigt. Men læger og patienter ved alt for lidt om kvinders hjertekarsygdom.

Hjerteforeningen sætter kvinders hjerter under lup i årets hjerteuge i uge 17 for at gøre opmærksom på, at mange kvinder langtfra får den optimale behandling af deres hjertesygdom.

- Alt for mange mødre, bedstemødre, veninder og døtre rammes hvert år af hjertekarsygdom. Hjerteforeningen skyder i hjerteugen kampagnen Kvinder længe leve! i gang. Kampagnen skal i løbet af de næste fem år rejse penge til en målrettet forskningsindsats for bedre diagnosticering og behandling af kvinder med hjertekarsygdom, siger Villy Lade, formand for Hjørring Lokalkomité.

Hjerteforeningen i Hjørring markerer hjerteugen med to aktiviteter.

Den 25. april kan interesserede få tip til hjerterigtig madlavning, der smager godt. Diætist Inge Tørring tilbereder sammen med deltagerne nemme og spændende forretter, hovedretter og desserter.
Det foregår i demolokalet Nordvendsyssel, Ørstedvej 2, Hjørring kl. 19.
Det er gratis at deltage, og man kan tilmelde sig hos Demolokalet på tlf.: 99 24 55 83.

Den 25. april fra kl. 12 kan kvinder spille damegolf på Hjørring Golf Klubs baner. Efter matchen holder Villy Lade foredrag om kvinder og hjertesygdom. Der er også uddeling af præmier og spisning i Golf Cafeen.
Spisning er for egen regning.

Tilmelding til golfturneringen og nærmere info om pris hos Lis Magill, tlf.: 98 48 48 29 eller 40 44 78 01.

Hør mere, kontakt Villy Lade, formand for Hjørring Lokalkomité, mail: [email protected], tlf.: 98 96 84 74.

Hjerteforeningen har udgivet debatbogen "Kvinders hjerter", hvor en række eksperter giver deres bud på, hvordan kvinder og mænd sikres lige god behandling af hjertekarsygdom. Hjerteforeningens protektor, H.K.H. Kronprinsesse Mary har skrevet forordet.

Bogen kan købes på www.hjerteforeningen.dk
Prisen er 80 kr. for medlemmer af Hjerteforeningen og 100 kr. for ikke-medlemmer.

Læs mere om kvinders hjertekarsygdom, kvinders symptomer og om kampagnen på www.hjerteforeningen.dk

For yderligere information:
Projektleder Mette Såby Bro, mail: [email protected], tlf.: 33 67 00 11.
Pressemedarbejder Lotte Bucka, mail: [email protected], tlf.: 33 67 00 19.

Fakta:
Hvert år dør 9.000 kvinder af en hjertekarsygdom.
Kvinder har andre og mindre karakteristiske symptomer på hjertekarsygdom end mænd.
Kun hver tredje kvinde med blodprop i hjertet har smerter i brystet i forbindelse med et hjerteanfald.
Kvinders særlige symptomer på blodprop i hjertet kan opstå måneder før selve blodproppen.
Kun knap halvdelen (47%) af de kvinder, der bliver indlagt med blodprop i hjertet, er i live efter et år. Det tilsvarende tal for mænd er 54%.

Kontakter


Emner


Helse