PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/g%C3%A5-p%C3%A5-nettet-kvit-tobakken-og-bliv-slank-397

Gå på nettet, kvit tobakken og bliv slank

Pressemeddelelse januar 28, 2004 Helse

Faldt dit nytårsforsæt på gulvet? Saml det op på www.alihamann.dk



Hvorfor acceptere nederlaget, når det er nemt og bekvemt at få succes? Hverken skrappe slankekure eller dyre nikotinplastre kan måle sig med resultaterne af få minutters hypnosebehandling derhjemme ved computerskærmen.

Som den første i Danmark tilbyder Ali Hamann online hypnosebehandling til alle dem, der gerne vil lægge tobakken på hylden eller gøre noget ved overvægten. Tilbuddet henvender sig dermed direkte til den halvdel af Danmarks befolkning, som slås med en af de to store livsstilsproblemer.
Efter en behandling via www.alihamann.dk er du i stand til at bryde med de dårlige vaner, som i virkeligheden er skyld i, at du ryger og spiser for meget.

Mest effektivt
Hypnose har vist sig at være den i særklasse mest effektive tobaksafvænningsmetode. Nikotinplastre og andre lignende mirakelmidler har derimod vist sig ikke at have nogen reel virkning. Deres formål er nemlig udelukkende at kompensere for nikotinafhængigheden, men rygning er først og fremmest mentalt forankret. Trangen efter cigaretten knyttes sammen med bestemte handlinger, f.eks. når telefonen ringer, når der kommer kaffe på kanden, i bilen osv., osv.
Ofte vil en enkelt online hypnosebehandling til 500 kr. være tilstrækkelig til, at din fremtid bliver 100% røgfri. I nogle tilfælde kan der være behov for endnu et besøg på Ali Hamanns hjemmeside prisen for de efterfølgende behandlinger er 200 kr.
Dette er også prisen for at opnå kontrol over appetitten. Her kan der dog være behov for to-tre opfølgende behandlinger, inden du spiser dine livretter i en mængde, så du hurtigt og sikkert når din ønskevægt. Det typiske vægttab for hypnosebehandlede ligger på et kilo om ugen.

Gratis intro
For at opnå resultater med online hypnose, skal du være motiveret for den behandling du ønsker. Derfor er det en god idé at prøve Ali Hamanns gratis afslapningsprogram, inden du går videre til den egentlige behandling.
På www.alihamann.dk finder du desuden masser af relevante informationer om hypnose, så du har mulighed for at orientere dig fuldt ud om baggrunden for Ali Hamanns succes. Han har gennem 50 år henrykket publikum ved sine talrige shows, anvendt hypnose i behandlingen af komplicerede psykiske lidelser og forbedret hverdagen for tusinder, som har sagt farvel til deres dårlige ryge- og spisevaner.


BILLEDTEKST: (((billedet må kun bringes sammen med angivelse af fotografens navn)))

Ali Hamanns online hypnose er den nemmeste og sikreste vej til en slank og røgfri tilværelse. (Foto: Patrick Kaufmann)

Kontakter


Emner


Helse