PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/g%C3%A5-i-hi-med-din-webshop-og-kom-ud-med-armene-oppe-8298

Gå i hi med din webshop og kom ud med armene oppe

Pressemeddelelse november 2, 2009 IT

Tre eksperter indenfor salg på nettet står bag Shopcamp 2010, som er en intensiv arbejdslejr for webshopejere

Ønsket om at få flere besøgende og øge salget er enhver webshopejers drøm. Mulighederne for at markedsføre sig effektivt på nettet - og gøre det langt bedre end konkurrenterne – virker ofte uoverskuelige. Men netop nu er der en unik mulighed for at suge til sig af alle de gode tips og tricks fra tre af Danmarks førende eksperter i salg på nettet. 

Shopcamp 2010, der finder sted i januar, betegnes som en ”arbejdslejr” for webshopejere. Her mødes webshopejere til to intense dage i januar og kan tage hjem med armene oppe og en stærkt forbedret webshop.  

- Shopcamp 2010 er en helt unik mulighed for at få gennemgået sin webshop i tæt kontakt med os. Vi er alle tre til stede hele tiden, så mens den ene underviser, er de to andre til rådighed i ”værkstedet”, hvor deltagerne straks kan gå ind og prøve deres nye viden af på deres egen webshop, siger arrangørerne. De består af tre kapaciteter inden for markedsføring og salg på nettet. Den ene er Karsten Nygaard, SEO-ekspert og Google Adwords Qualified Professional og indehaver af rådgivningsfirmaet Strategen.dk. Den anden er Lars Bachmann, indehaver af Conseo.dk og anerkendt for sin store viden om weblogs, SEO og sociale medier. Morten Vadskær er den succesrige ejer af webshoppen Kondomaten.dk og deler som tredjemand ud af sin viden og erfaringer med at øge omsætningen. Blandt andet fortæller han om brugen af Googles gratis værktøjer – Website Optimizer og Google Analytics.

Udover undervisning og professionel rådgivning i ”værkstedet” er der også stor synergi i at mødes med andre webshopejere, så der er også plads til socialt samvær i løbet af den intensive arbejdslejr.

- Når deltagerne tager hjem fra Shopcamp, har de allerede lavet konkrete ændringer i deres webshop og har en masse nyttig viden med sig hjem, lover arrangørerne.

Der er åbnet for tilmeldinger til Shopcamp 2010 på www.shopcamp.dk.

Kursussted:

Kurset finder sted på Vingstedcentret:

Vingstedcentret
Vingsted Skovvej 2
7182 Bredsten
Tlf.: +45 75 86 55 33
Fax: +45 75 86 40 69
E-mail: [email protected]

Yderligere oplysninger fås hos:

Karsten Nygaard                 Lars Bachmann                    Morten Vadskær

Tlf: 56 65 45 65                   Tlf.: 20 77 67 75                  26 83 68 65

www.strategen.dk                www.conseo.dk                   www.v4d5.net

Kontakter


Emner


IT