PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/g%C3%A5-en-kold-og-v%C3%A5d-tid-im%C3%B8de-med-en-vaskbar-kvalitetsm%C3%A5tte-fra-skriver-collection-8471

Gå en kold og våd tid imøde, med en vaskbar kvalitetsmåtte fra Skriver Collection

Pressemeddelelse november 23, 2009 Hus og Have

Nu udvider Skriver Collection sortimentet med nye designmåtter i kvalitetsbomuld. Blandt nyhederne er en flot dørmåtte i røde og orange farver samt en lækker grå/sort mønstret ved ønske om fornyelse af entreen, sommerhuset eller havestuen til vinter.

Sunrise

De vaskbare bomuldsmåtter er allerede blevet populære produkter, da de kombinerer et flot design med en funktionalitet, der suger 95% snavs og fugt. De eksklusive dørmåtter i 100% bomuld har unikke designs, som alle er kreerede af designer Jane Skriver , der er uddannet teknisk illustrator i kunst og design fra England.

Dørmåtter har aldrig været en genstand, som har gjort megen stads af sig. Det er jo også bare en ting, vi træder på, tørrer snavset af på, og som sørger for at samle skidtet.

Men det vil Jane Skriver lave om på. For to år siden lancerede hun et helt nyt produkt – den vaskbare dørmåtte i flot design.

- Jeg har længe gerne ville starte min egen virksomhed, og fra mit tidligere arbejde har jeg en masse viden om netop dørmåtter. Derfor fandt jeg på, at jeg ville lave et nyt og unikt produkt, nemlig dørmåtter i 100 procent bomuld i lækkert design, som kan både vaskes og tumbles. Og som med så mange andre ting, vi kommer ind i vores hjem i dag, så vil jeg gerne, at mine måtter bliver brugt som eksklusivt interiør, der er med til at signalere, hvem vi er, og hvad det er for nogle mennesker, der bor i hjemmet, forklarer Jane Skriver.

Derfor gik hun i gang med at designe motiverne til måtterne, som hver især har en lille historie med sig. Det var vigtigt for den 37-årige designer, at måtternes motiv var enkle og klassiske, så de kunne passe ind i et moderne hjem.

- Da jeg designede motiverne til måtterne, tænkte jeg meget over, hvad jeg selv, godt kan lide at se på, og hvad jeg selv kunne tænke mig at have liggende på mine gulve. Det var vigtigt for mig, at kollektionens udtryk ville ramme så mange mennesker som muligt. Så måtterne måtte ikke blive for vilde og dominerende. Det skal være sådan, at man har lyst til at kigge på dem hver dag, og at de kan passe inde i mange forskellige hjem. Samtidigt skulle det være motiver, som jeg kunne stå inde for, fortæller Jane Skriver.

Udover et unikt og funktionelt produkt, er dørmåtterne produceret under forsvarlige menneskelige og miljømæssige forhold. Derfor har Skriver Collection valgt en producent, som er ISO certificeret båden indenfor kvalitet samt miljø, og som har stor erfaring med dørmåtteproduktion.

Designmåtterne i bomuld forhandles allerede hos førende interiør -og boligindretningsbutikker i hele Danmark.

På  www.skrivercollection.dk - Tlf. 70209620 findes yderligere information om produkterne samt forhandlerliste.

Kontakter


Emner


Hus og Have