PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fynsk-transportvirksomhed-styrker-profilen-med-1-100-km-t-18562

Fynsk Transportvirksomhed styrker profilen med 1.100 km/t

Pressemeddelelse august 11, 2014 Transportvirksomhed Navneskifte Logistik

Navneskifte

Aarslev Budcentral og Odense Logistik Center skifter navn

Den fynske transportvirksomhed Aarslev Budcentral A/S lægges sammen med datterselskabet Odense Logistik Center ApS og skifter samtidigt navn til Logistik Centralen A/S.

”Vi oplever lige nu en øget interesse for en samlet logstikløsning, og derfor er det naturligt for os, at lægge de to virksomheder sammen, for at sikre en stærkere profilering", udtaler ejer og adm. Direktør Dennis Just.

”Det nye navn læner sig også op ad den succes vi har haft med at tiltrække bl.a. e-handels-butikker. E-handelsbutikker efterspørger en enkel logistikløsning, hvor både lager og transport kan håndteres af én og samme virksomhed,” fortsætter Dennis Just.

Med mere end 20 års erfaring med professionel lagerhåndtering og troværdig fragt- og budkørsel er det en virksomhed, der i den grad har styr på logistikken. Logistik Centralens 36 biler kører tilsammen 1.100 km pr. time på de danske landeveje, og det både som hastetransporter, faste distributionsruter og specialtransporter f.eks. med præcis temperaturstyring.

Nye lager- og distributions-løsninger

Med den nye styrkede profil og sammenbygningen af kompetencerne og ekspertisen i de to selskaber bliver Logistik Centralen A/S en stærk logistikpartner for virksomheder i alle størrelser.

Logstik Centralens placering i Odense med den store lagerbygning tæt på motorvejen gør det nemt at hente og levere varer i hele landet på kort tid. Der tilbydes samtidig både traditionel lageropbevaring og mere specialiserede forretningskoncepter som fx komplet lagerstyring og distribution for mindre web-shops, der hellere vil bruge tiden på at udvikle deres forretning, end på at pakke varer og holde styr på lageret.

Nyt navn - Samme telefon.

Med mange biler, en kæmpe lagerbygning og to komplekse hjemmesider tager det lidt tid, at gennemføre et navneskift på alle platforme. Det grafiske skift foretages løbende over de næste par år i takt med at bilerne udskiftes. Der vil dog ikke være den store forskel i rutinerne for eksisterende kunder og samarbejdspartnere, da telefonnummer er det samme som altid.

Læs mere på www.LogistikCentralen.dk eller ring på 70 27 85 11.

Fakta og nøgletal:

Logistik Centralen A/S

Adm. Direktør: Dennis Just

Nettoomsætning:  Ca. 40.000.000 kr.

Antal biler: 36

Lager og distributionscentral: 10.000 m2

Ansatte: 52

Telehøjen 4-6

5220 Odense SØ

www: LogistikCentralen.dk

Telefon: 70 27 85 11

Kontakter


Emner


Transportvirksomhed Navneskifte Logistik