PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/frugt-og-gr%C3%B8nt-pr-e-mail-2031

Frugt og grønt pr. e-mail

Pressemeddelelse december 6, 2005 Livsstil

Abonnement på økologiske ugekasser medfrugt og grønt er blevet populært.

Englegaarden frugt og groentkurv
I gamle dage var det ganske almindeligt at få sine varer leveret til døren. Mange især landboere kan sikkert huske mælkemanden og frugtmanden. Men i dag kan man abonnere på udbringning af mange slags varer, og en abonnementsordning på økologiske ugekasser leveret hjemme hos slutbrugeren er meget populær. Kassen indeholder frugt og grønt samt opskrifter på, hvordan de kan bruges, og man kan supplere med andre varer ved individuel bestilling over Internettet.

En sådan abonnementsordning blev for et halvt år siden startet af Flora Eriksen og Jørgen Melchiorsen på Englegården ved Karrebæk Bugt med Englegårdskurven, der med sit sortiment af frisk frugt og grønt samt spændende specialiteter allerede er blevet en klassiker.

Inspiration til kosten
Oprindelig kommer parret fra København, hvor Jørgen Melchiorsen havde en direktørstilling. Familien valgte efter mange overvejelser at bytte den stressede tilværelse i byen med en roligere tilværelse på landet. De fandt Englegården, hvor der var mulighed for at realisere deres drømme om egen virksomhed i nærområdet.

I øjeblikket går Flora Eriksen hjemme på barsel, men ellers er hun organisationskonsulent i føde-vare-branchen. Jørgen Melchiorsen forestår virksomheden, som også tæller en gårdbutik, hvis udvalg er omfattende. Udover frugt og grønt er der bl.a. brød, øl og vine, helseprodukter samt kolonialvarer. Alt er økologisk. Der køres mest i Næstved-området, men også helt til København og Nordsjælland. Kunderne får inspiration til den daglige kost, for i den fine fletkurv er vedlagt et nyhedsbrev med nyt fra gården samt opskrifter og en bestillingsseddel. Vi har bl.a. Næstveds borgmester og Agenda 21 som kunder, oplyser Flora Eriksen.

Besøgslandbrug og kurser
Englegården har nyligt indgået en aftale med en lokal fjerkræ-avler i Bistrup, så nu sælges også økologiske julegæs og -ænder. På Englegården er der et lille besøgslandbrug med heste, hængebug-svin, kaniner og høns. Fremtidsplanerne omfatter kursusvirksomhed på gården i bl.a. coaching og teambuilding, som i dag er Flora Eriksens arbejdsområder.

- Det er dejligt, når tilflyttere kan skabe sig et erhverv i nærområdet siger Charlotte Andersen fra Næstved-Egnens Udviklingsselskab A/S, hvis primære opgave er at fastholde samt tiltrække virksomheder til området.

Yderligere informationer fås hos Englegården på telefon 56 71 70 75 eller på www.englegaarden.com. Læs mere om Næstved på www.nynaestved.dk - www.naestved-erhverv.dk  

Billedtekst: Englegårdens inspirerende fletkurv    

Kontakter


Emner


Livsstil