PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/frostsikker-drikkeautomat-til-frilandssvin-5908

Frostsikker drikkeautomat til frilandssvin

Pressemeddelelse september 16, 2008 Landbrug og Fiskeri

Frisk, køligt drikkevand året rundt - uden brug af el

A640 drikkende so sne 300dpi

Med FROSTLINE® drikkeautomater får svinene frisk, køligt vand året rundt - uanset vejret. Om vinteren kan svinene drikke efter behov, hvilket betyder minimalt arbejde med vandtildelingen. Om sommeren er der ikke store kar med lunkent vand, hvor vandet skal udskiftes og kar renses på grund af alger.

Drikkekoppen er fremstillet i rustfrit stål med en dyb bund. Svinene skal betjene koppen ved at trykke med næseroden i stedet for trynen. Det betyder, at der kan dannes et vandspejl, så grisene drikker naturligt.

Koppens udformning og funktion gør, at vandspildet nedsættes til et minimum.

Sådan virker den
Automatens stigrør er forsynet med en patenteret 3-vejs selvtømmende glideventil, der er monteret i en brønd, som er nedgravet til frostfri dybde. Når automaten ikke er i brug, tømmes ventil og stigrør for vand, som ellers kan fryse til. Systemet er frostsikkert, blot vandledningen der forsyner automaten, ligger i frostfri dybde.

Produktet er konstrueret således, at vandet hentes direkte fra frostfri dybde og er derfor straks frisk og køligt - ca. 7-8 grader året rundt - uden omkostninger til el eller lignende.

For dyr som for mennesker er friskt køligt drikkevand afgørende for sundhed og trivsel og giver øget værditilvækst. Ydermere sparer systemet flere mandetimer hver dag - timer som bruges på at ligge og køre vand i tankbiler ud til dyrene og på rensning af kar.

Til systemet kan købes løse brønde hvilket gør det muligt at flytte de enkelte automater fra mark til mark. Desuden kan automaterne vendes 180° i brønden, således at det er mulighed for omdrift mellem to folde.

Kontakter


Emner


Landbrug og Fiskeri